April-tal giver et pusterum til husholdninger og regering, men Iran-krigen presser energipriserne og kan tvinge Bank of England til at stramme i sommeren.
Storbritanniens inflation faldt overraskende til 2,8% i april fra 3,3% måneden før, drevet af lavere el- og gaspriser efter et nyt prisloft og støtte til energiregninger.
Nedgangen er et kærkomment tegn på, at prispresset kan være på vej ned mod centralbankens 2%-mål.
Men billedet er skrøbeligt: højere energipriser som følge af Iran-krigen ventes at løfte forbrugerpriserne igen, og markederne indregner nu en renteforhøjelse i juli.
Samtidig er væksten svag og arbejdsmarkedet viser tegn på afmatning.
Det oplyser CNBC.
Energiregninger trækker inflationen ned – for en stund
Faldet i den årlige inflation blev i særlig grad trukket af lavere priser på elektricitet og gas, understøttet af regeringens energipakke og lavere globale engrospriser inden konflikten i Mellemøsten slog igennem.
Også mindre stigninger i vand- og spildevandsregninger samt vejskat end sidste år hjalp på det samlede billede.
Dertil kom lavere prisbidrag fra fødevarer – især chokolade og kød – samt pakkerejser, hvilket samlet set gav et bredere inflationsfald, end energiposterne alene kunne forklare.
Udviklingen illustrerer, hvor stor gennemslagskraft regulerede energitariffer har i et land, der er nettoimportør af energi.
Det gør inflationen mere følsom over for geopolitik og forsyningschok, og det er netop derfor, at et midlertidigt fald i CPI ikke nødvendigvis betyder, at prisstabiliteten er genvundet.
Iran-krigen vender fortællingen: Risiko for “anden runde”-effekter
Billedet kompliceres af, at benzin- og dieselpriserne allerede er steget, og at energiregningen kan blive næste store inflationsdriver.
Schroders-økonom George Brown advarer om, at inflationen “er sat til at springe i slutningen af foråret” og peger på, at højere energipriser kan løfte inflationen over 4% i år.
Nøglen bliver, om energichokket breder sig til løn- og prissætning i resten af økonomien – de såkaldte anden runde-effekter, som Bank of England frygter.
Bank of England i klemme mellem svag vækst og rentechok
Markedet hælder mod en renteforhøjelse på 25 basispoint i juli, som vil bringe Bank Rate til 4%.
Men centralbanken risikerer at stramme ind i en økonomi med mat vækst og et arbejdsmarked, der mister fart: arbejdsløsheden steg til 5% i tremånedersperioden til marts.
Derfor forventes renten alligevel holdt i ro på mødet 18. juni, mens Bank of England afventer, om energiprisstigningerne bider sig fast – eller blot giver et kortvarigt inflationshop.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
