Kinesiske virksomheder holder igen med fyringer, mens USA skærer dybt
Mens amerikanske techgiganter gennemfører store fyringsrunder, ser AI’s direkte jobeffekt i Kina foreløbig mere afdæmpet ud.
Forskellene skyldes især politiske mål for beskæftigelsen, lavere lønomkostninger og andre arbejdsstrukturer i kinesiske virksomheder.
Samtidig skaber pludselige afskedigelser i USA et pres på udenlandske ingeniørers opholdsgrundlag og får flere til at vende tilbage til Kina.
Men hjemkomsten kan betyde et markant lønfald og et hårdere arbejdsmiljø.
Det oplyser CNBC.
Kinas beskæftigelsesmål dæmper AI-fyringer
I Kina spiller statens styring af arbejdsmarkedet en central rolle.
Beijing har et nationalt mål om en urban arbejdsløshed omkring 5,5%, hvilket lægger et politisk pres på virksomheder og myndigheder for at undgå store jobtab.
Samtidig gør lavere lønninger det mindre attraktivt at erstatte medarbejdere aggressivt med automatisering her og nu.
Ifølge jobplatformen Zhilian lå den gennemsnitlige månedsløn for eftertragtede algoritmeingeniører senest på 20.035 yuan, svarende til omkring 2.900 dollar.
I amerikanske termer giver det en årsløn omkring 35.000 dollar, langt under Silicon Valley-niveauer.
Lønkløft og visumregler ændrer talentstrømmen
På den anden side af Stillehavet rammer fyringer ikke kun økonomien for ingeniører, men også deres mulighed for at blive i landet.
En HR-chef i en Silicon Valley-startup peger på, at kinesiske statsborgere i USA risikerer at miste deres immigrationsgrundlag ved pludselige jobtab, og at flere derfor vælger at tage tilbage til Kina, hvis de ikke kan finde nyt arbejde hurtigt.
Talentkampen er imidlertid global, og som hun formulerer det, er “De to markeder i kamp om den samme gruppe mennesker”.
Ved en tilbageflytning kan en “level 2”-softwareingeniør med omkring 300.000 dollar i grundløn i USA ifølge hende møde et lønfald på omkring 50%.
Virksomhedsstrukturer bremser automatiseringen
Flere forhold gør også, at AI ikke slår lige så hurtigt igennem på job i Kina.
Mange virksomheder er mindre digitaliserede end amerikanske, hvor enterprise-software er mere udbredt.
Derudover beskrives ingeniørroller i Kina ofte som bredere, med flere opgaver end i tilsvarende amerikanske techkoncerner, hvilket kan gøre dem sværere at erstatte fuldt ud.
Det betyder ikke, at kinesiske selskaber går fri: Alibaba har rapporteret et fald i medarbejdertallet på mere end 30% knyttet til omprioriteringer for at styrke AI.
Tencent har derimod oplyst en beskeden stigning i antallet af ansatte, mens Huawei havde 114.000 medarbejdere i forskning og udvikling ved udgangen af december, en smule flere end året før.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
