Et nyt nordisk projekt vil bruge kunstig intelligens til at udnytte elnettet bedre. Målet er færre flaskehalse og et prisfald, der kan mærkes i de dyreste timer.
Novo Nordisk Fonden investerer op til 100 mio. kr. i et nordisk forskningsprojekt, der skal bruge kunstig intelligens til at udnytte elnettet bedre.
Ambitionen er både at forebygge driftsforstyrrelser og at øge den reelle kapacitet i kabler og transformerstationer, uden at alt først skal graves op og bygges om.
Ifølge Børsen vurderer projektet, at gevinsterne i sidste ende kan sænke elprisen med omkring 10 pct., hvis teknologien udbredes i stor skala.
Det oplyser Børsen.
AI skal frigøre skjult netkapacitet
Når elforbruget stiger og mere produktion kommer fra vind og sol, bliver flaskehalse i nettet dyrere.
En central idé i AI-projekter som dette er at forudsige belastning og fejl tidligere og styre driften mere dynamisk, så nettet kan køre tættere på sin fysiske grænse uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Det er i praksis en økonomisk genvej: Hvis netselskaber kan flytte eller dæmpe spidsbelastninger med bedre prognoser, kan man udskyde dele af de dyre investeringer i udbygning.
Det er også her, potentialet for lavere priser opstår, fordi færre trængselsproblemer typisk giver mindre behov for dyr reservekapacitet og mindre spild.
Hvorfor 10 pct. betyder noget
Et løfte om 10 pct. lavere elpris lyder dramatisk, men bør læses som et muligt systemeffekt-tal snarere end en garanti på næste måneds regning.
Elpriser påvirkes af brændselspriser, vejret, udlandsforbindelser og afgifter.
AI kan ikke ændre alt det, men kan i teorien gøre det billigere at få strømmen frem, især i timer hvor nettet ellers sætter en begrænsning.
For erhvervslivet er det netop de volatile timer, der er dyre.
Små procentvise forbedringer i netudnyttelse kan derfor være værdifulde for elintensive virksomheder og for nye forbrugere som datacentre og elektrificeret procesindustri.
Samtidig kan bedre netstyring mindske risikoen for lokale afbrydelser, som koster produktionstid.
Det investorer bør holde øje med
Det afgørende bliver, om forskningsresultaterne kan omsættes til driftssystemer, som netselskaber må og kan bruge.
Her er dataadgang, cybersikkerhed og regulatoriske krav ofte den reelle stopklods.
Næste pejlemærke er, om projektet kan dokumentere konkrete effekter på nedbrud, netkapacitet eller omkostninger i pilotområder.
Først når der foreligger målbare resultater, vil det være tydeligt, om AI i elnettet bliver en ny dansk styrkeposition eller endnu et lovende eksperiment.
For investorer i energiteknologi kan det også pege på en ny bølge af softwareleverandører til kritisk infrastruktur.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
