Nye angreb mod køle- og frysesystemer viser, at cybertruslen ikke kun handler om data, men kan ramme helt ind i den daglige drift.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har kendskab til fem danske virksomheder, der mandag har været ramt af cyberangreb rettet mod deres køle- og frysesystemer.
Ifølge myndigheden blev angrebene håndteret hurtigt, så der ikke opstod større nedbrud her og nu.
Det gør historien interessant for langt flere end fødevarebranchen: Når køl, ventilation og andre “driftsknapper” kan overtages digitalt, rammer cybersikkerhed direkte ind i produktion, lager og service.
Det oplyser Finans.
Hvorfor køleanlæg er attraktive mål
Køle- og frysesystemer styres ofte af industrielle kontrolsystemer, der er bygget til stabil drift og lang levetid, ikke til at modstå moderne angreb.
I mange virksomheder er udstyret desuden koblet på netværk for at muliggøre fjernovervågning, service og energistyring.
Det skaber et velkendt svagt punkt: Hvis en leverandøradgang, en dårlig sikret fjernforbindelse eller en glemt standardopsætning kompromitteres, kan angribere påvirke temperatur, alarmer og i værste fald stoppe driften.
For en virksomhed med store kølelagre kan selv korte afbrydelser blive dyre, fordi varer kan gå tabt, og fordi produktionen må stå stille, mens man genopretter kontrollen.
Truslen flytter fra it til drift
Sagen er et konkret eksempel på, at operational technology ikke længere er et nicheproblem for “kritisk infrastruktur”.
Almindelige virksomheder med køle- og fryseanlæg kan rammes, og effekten måles i driftstid, spild og leveringssikkerhed, ikke kun i lækkede data.
Når myndighederne samtidig beskriver, at de ramte virksomheder kom hurtigt af med hackerne, peger det på to ting: For det første at hurtig isolering og manual drift stadig kan redde situationen.
For det andet at mange angreb sandsynligvis ikke opdages, før noget stopper med at virke.
Det gør overvågning af OT-miljøet og klare beredskabsprocedurer til et konkurrenceparameter.
Det virksomheder bør tjekke nu
Ledelser kan bruge hændelsen som en enkel stresstest: Hvem har fjernadgang til køl og ventilation, og kan den lukkes ned på minutter?
Er udstyret segmenteret fra kontornetværket?
Og har man et “papir-scenarie” for, hvordan drift holdes kørende, hvis systemerne skal frakobles?
Den næste indikator er, om angrebene gentager sig på tværs af samme type udstyr eller serviceleverandører.
Hvis flere rammes via den samme adgangsvej, bliver det en forsyningskæderisiko, hvor én kompromittering kan brede sig til mange kunder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
