Forbrugerorganisationer vil stoppe bankernes betaling for at sælge investeringsfonde. Det kan ændre rådgivningen og flytte omkostningerne fra fonden til et synligt gebyr.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening vil forbyde, at banker får provision for at sælge investeringsfonde til privatkunder.
Forslaget rammer lige ned i en stor del af bankernes indtjeningsmodel i formue- og pensionsrådgivning og kan ændre, hvilke fonde der ender i danskernes depoter.
Samtidig kan det udløse en bredere debat om skjulte omkostninger, fordi betalingen ofte ligger gemt i fondens løbende omkostninger frem for på bankkundens regning.
Det oplyser Finans.
Provisioner påvirker rådgivningen
Provisioner, også kaldet incitamentsbetalinger, betyder i praksis, at en distributør får betaling fra fondsselskabet for at få fonden ud til kunderne.
Kritikken er, at det skaber en interessekonflikt: Banken kan have et økonomisk motiv til at anbefale de fonde, der betaler mest, selv om en billigere løsning kunne være bedre for kunden.
EU-reglerne i MiFID II stiller krav om, at sådanne betalinger kun må modtages, hvis de forbedrer kvaliteten af ydelsen og ikke forringer rådgivningens pligt til at handle i kundens bedste interesse, jf. direktiv 2014/65/EU.
Men forbrugersiden mener, at gennemsigtigheden i praksis er for lav, og at en ren forbudsmodel er nemmere at forstå for almindelige opsparere.
Erfaringer fra udlandet peger begge veje
Debatten er ikke ny i Europa.
Storbritannien gennemførte sin Retail Distribution Review, som fra 2013 forbød provisioner på investeringsrådgivning til detailkunder og i stedet lagde op til direkte honorarbetaling.
Tilhængere fremhæver typisk, at modellen gør prisen på rådgivning tydeligere.
Modstandere peger omvendt på risikoen for et ”rådgivningsgab”, hvor mindre opsparere fravælger rådgivning, hvis regningen bliver mere synlig her og nu.
Erfaringen er, at ændringen også kan flytte salg fra aktivt forvaltede produkter mod billigere løsninger.
Det kan flytte markedet for fonde
Et dansk forbud vil sandsynligvis presse bankernes margener på investeringsprodukter og gøre det mere afgørende, om kunderne vil betale et eksplicit rådgivningsgebyr.
Det kan skubbe flere over mod billige indeksfonde og ETF’er, hvor priskonkurrencen i forvejen er hård.
For investorer er det værd at holde øje med to ting: om politikerne vælger et fuldt forbud eller strammere oplysningskrav, og hvordan bankerne svarer igen.
Et sandsynligt svar er flere ”pakkepriser” på rådgivning og platforme, hvor omkostningen flyttes fra fonden til et fast årligt gebyr, der er lettere at se, men ikke nødvendigvis lavere.
Det bliver også en test af, hvor prisfølsomme danske småinvestorer reelt er.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
