Et ventet ja i Inatsisartut kan gøre Grønland til en mere direkte part i USA-samarbejdet. Det kan ændre magtbalancen i rigsfællesskabet og skærpe den politiske pris for Arktis-sikkerhed.
Grønlands parlament er på vej til at ratificere en ny forsvarsaftale med USA og Danmark.
Hvis Inatsisartuts endelige ja falder som ventet, skal Folketinget tage stilling 19. november, før aftalen kan træde i kraft.
Timingen gør aftalen mere end en teknisk opdatering: Den ligger midt i en periode med skærpet amerikansk retorik om Grønlands strategiske værdi og en mere presset sikkerhedssituation i Arktis.
Det oplyser Finans.
Aftalen flytter beslutningskraft mod Nuuk
Selv uden at kende alle detaljer endnu er retningen klar: Når Grønland ratificerer sammen med Danmark, bliver samarbejdet om amerikansk militær tilstedeværelse og adgang til faciliteter forankret tydeligere i det grønlandske selvstyre.
I praksis kan det give Nuuk større politisk håndtag i forhandlinger om alt fra lokal infrastruktur til miljøhensyn og beredskab.
For Danmark er det en balance.
På den ene side kan en opdateret ramme mindske risikoen for ad hoc-aftaler og misforståelser i en tid, hvor Washington følger Arktis tæt.
På den anden side betyder mere direkte grønlandsk medejerskab også, at rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje i højere grad skal koordineres internt, før den kan leveres eksternt.
USA har allerede en kritisk base
USA er ikke ny aktør i Grønland.
Den amerikanske base Pituffik Space Base, tidligere Thule Air Base, drives under en forsvarsaftale fra 1951, som senere er ændret, blandt andet i 2004, så også Grønland kan udpege en forbindelsesofficer.
Basen har i dag omkring 150 amerikanske tjenestemedlemmer stationeret fast, langt færre end under Den Kolde Krig, men med en central rolle i missilvarsel og overvågning i nord.
Det gør enhver ny aftale politisk følsom: Den handler ikke kun om soldater på jorden, men om sensorer, adgang til luftrum og logistikkæder, som hænger sammen med både NATO’s afskrækkelse og USA’s hjemmeforsvar.
Det investorer og Danmark skal holde øje med
To ting bliver afgørende.
Først: Hvilke konkrete rettigheder og forpligtelser følger med, og om der åbnes for nye amerikanske investeringer i havne, lufthavne eller kommunikationsinfrastruktur.
Sådanne projekter kan give lokal vækst, men også skabe debat om suverænitet og kontrol.
Dernæst: Den politiske temperatur.
Hvis aftalen bliver læst i Washington som et grønt lys til at skrue op for ambitionsniveauet i Arktis, kan Danmark blive tvunget til at vælge mellem at imødekomme USA eller dæmpe tempoet af hensyn til grønlandsk opinion.
Det valg kan hurtigt få betydning for alt fra forsvarsbudgetter til erhvervsmuligheder i nordatlantiske forsyningskæder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
