Ursula von der Leyen rejser til Nuuk med Mette Frederiksen ved sin side.
Besøget ventes at udløse ny EU-finansiering og markerer en skærpet europæisk linje over for både USA’s pres og voksende russisk-kinesisk aktivitet i regionen.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøger søndag Nuuk i et tydeligt signal om politisk og økonomisk opbakning til Grønland og Danmark i en periode med voksende stormagtsrivalisering i Arktis.
Besøget ventes at munde ud i ny europæisk finansiering målrettet investeringer og kritisk infrastruktur på øen.
Timing er følsom: Donald Trump har igen understreget sin ambition om at få kontrol over Grønland med henvisning til amerikanske sikkerhedsinteresser.
Samtidig bevæger EU sig mod en mere offensiv arktisk strategi, hvor råstoffer, kabler og sikkerhed bindes tættere sammen.
Det oplyser CNBC.
Arktis bliver en investeringsfront for EU
Von der Leyens anden tur til Grønlands hovedstad kommer, efter EU allerede har etableret et fast fodfæste med et Kommissionskontor i Nuuk.
Nu flyttes fokus fra symbolik til kapital: En finansieringspakke for 2026-2027 nævnes som en mulighed og kan ifølge Financial Times nå 200 mio. euro.
Pengene kan ramme tre områder med direkte erhvervs- og markedsbetydning: kritiske mineraler, vedvarende energi og undersøiske kabler.
For EU handler det om robusthed i forsyningskæder og strategisk adgang til ressourcer, som i stigende grad ses som en del af sikkerhedspolitikken – ikke blot industripolitikken.
Trump-effekten: EU vil mindske strategisk afhængighed
Trumps gentagne udmeldinger har gjort Grønland til et transatlantisk konfliktpunkt.
Det ændrer incitamenterne i Bruxelles: Hvis USA presser på for en “deal”, bliver EU’s modtræk at binde Grønland tættere til europæiske standarder, investeringer og institutionel tilstedeværelse.
En arbejdsgruppe mellem USA, Danmark og Grønland mødes allerede om vejen frem, hvilket understreger, at også erhvervsliv og infrastruktur kan blive politiseret – fra havne og lufthavne til energi og datakabler.
Sikkerhed og GIUK-gap sætter dagsorden
Analytikere peger på Arktisk sikkerhed som den dybeste driver.
Passageområdet mellem Grønland, Island og Storbritannien – GIUK-gap – er centralt for kontrol med adgang fra Arktis til Atlanten.
Samtidig fylder bekymringer om russisk og kinesisk aktivitet, herunder såkaldte dual-use forskningsmissioner.
I praksis trækker det EU mod en “nordlig naboskabspolitik”, hvor samarbejde med ikke-EU-lande i Nordatlanten får en mere strategisk og investeringsbåret karakter.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
