Dansk pakkefremgang giver stadig underskud hos PostNord. Omstillingen efter brevstop har fjernet indtjening, som før bar netværket.
PostNord Danmark leverer stadig røde tal, selv om danskerne får flere pakker ind ad døren.
I tredje kvartal trak den danske forretning koncernens resultat ned med et driftsresultat på -54 mio. svenske kroner, mens pakkemængden steg 11 pct.
Omsætningen i Danmark faldt samtidig 15 pct. til knap 1,4 mia. svenske kroner.
Tallene peger på et strukturelt problem: Når brevforretningen forsvinder, forsvinder også dele af den økonomi, der tidligere bar logistiknettet.
Det oplyser Berlingske.
Brevene forsvandt, og synergierne røg med
Forklaringen ligger i PostNords egen omstilling.
Ved årsskiftet stoppede PostNord Danmark med at omdele breve og fokuserer nu på pakker, skriver Berlingske med henvisning til koncernens regnskab.
I regnskabskommentaren peger PostNord på “tabte synergier” mellem den tidligere brevforretning og pakkeforretningen som en central årsag til det fortsatte underskud.
Det er den hårde logik i et distributionsnet: Når et fast rutenet og sorteringskapacitet før kunne fyldes op af både breve og pakker, falder en del af volumenbasen væk.
Så bliver hver enkelt pakke dyrere at håndtere, medmindre der kan skæres i kapacitet, ruter og bemanding i samme tempo.
Pakkekrig presser marginerne
Selv 11 pct. flere pakker er ikke nødvendigvis nok, hvis væksten kommer fra de mest prisfølsomme segmenter.
Markedet for pakker er præget af hård konkurrence, og mange kunder oplever, at levering er blevet et standardprodukt, hvor prisen fylder mere end brandet.
I samme kvartal steg PostNord-koncernens omsætning 4 pct. til 8,9 mia. svenske kroner, og driftsresultatet voksede til 237 mio. svenske kroner fra 106 mio. året før, fremgår det af regnskabstallene gengivet af Berlingske.
Det understreger, at problemet er lokalt dansk, ikke et generelt kollaps i koncernen.
Her kan regningen ende
Når en stor operatør kæmper med lønsomheden, ender konsekvenserne typisk ét af tre steder: højere priser, lavere serviceniveau eller politisk diskussion om rammevilkår.
Det er ekstra følsomt, fordi PostNord er statsejet, med Sverige som majoritetsejer på 60 pct. og Danmark på 40 pct., skriver Berlingske.
For kunderne er det vigtigste signal de næste kvartaler, om PostNord kan gøre pakkedriften “rendyrket og konkurrencedygtig” uden at skubbe omkostningerne videre.
For politikerne handler det om, hvor meget man vil acceptere af markedslogik i en infrastruktur, der stadig har hverdagsbetydning for hele landet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
