En tilståelsessag om millionhvidvask gennem en luksusbutik peger på, at kontrollen ikke kun er et bankansvar. Detailleddet kan være første stop i kæden.
Hermès-butikken på Højbro Plads i København er blevet brugt som kanal for hvidvask i millionklassen, viser en ny tilståelsessag.
En 43-årig kinesisk statsborger, der har været ansat i butikken i årevis, har ifølge politiet været en del af et organiseret netværk og har tilstået at hvidvaske knap 12 mio. kr.
Sagen endte med to års fængsel og udvisning.
Det er ikke kun endnu en krimihistorie fra finanssektoren.
Den peger på et hul i den praktiske kontrol, når værdifulde luksusvarer kan bruges som mellemstation mellem kontanter og “rene” bankmidler.
Og den understreger, at risikoen ikke stopper ved bankens indgang: Den kan begynde i selve salget.
Det oplyser Berlingske.
Luksusvarer kan fungere som valuta
Når dyre tasker, ure eller smykker kan købes og sælges hurtigt, bliver de i praksis et aktiv, der er lettere at flytte og omsætte end kontanter.
I sager som denne kan en butik med høj omsætning og international kundekreds give transaktioner et legitimt skær, især hvis en insider kan styre salg, returvarer eller kundedata.
Det afgørende er, at hvidvask ofte handler om at skabe spor, der ligner almindelig handel.
Derfor er detailleddet interessant: Den første “forklaring” på pengenes oprindelse kan blive skabt længe før en bank når at stille spørgsmål.
Kontrolpligt ligger ikke kun i banken
Hvidvaskreglerne retter sig bredt mod en række brancher, men i praksis er opmærksomheden størst omkring banker.
Hvidvaskloven omfatter også bl.a. kunsthandlere og auktionshuse ved transaktioner på 50.000 kr. eller derover, fremgår det af lovteksten på Retsinformation.
Luksusdetail kan havne i en gråzone: Varer er højværdiprodukter, men handlerne sker ofte hurtigt, og kundens betaling kan komme via flere led.
Det stiller krav til interne procedurer, uddannelse og en kultur, hvor ansatte tør stoppe mistænkelige mønstre.
I praksis kan det betyde, at butikker definerer egne tærskler for ekstra kundetjek, også selv om lovens formelle grænser ikke altid passer til varetypen.
Det næste signal for branchen
For virksomheder i premiumsegmentet er risikoen dobbelt.
Foruden straffesager kan et kontrolsvigt give varige omdømmeskader, fordi kunder forventer diskretion, men også integritet.
Det næste, investorer og ledelser bør holde øje med, er om flere sager flytter myndighedernes fokus mod detailhandel med højværdivarer.
Hvis tilsyn og efterforskning skærpes, kan det betyde højere compliance-omkostninger, mere dokumentationskrav ved store køb og større ansvar placeret tættere på kasseapparatet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
