En erfaren dansk investeringsdirektør peger på nye risici, der kan gøre udsvingene større. For investorer handler det nu om at skelne mellem støj og reelle brud i økonomien.
En af de mest erfarne danske kapitalforvaltere advarer om, at markedet igen viser tegn, der kan udvikle sig fra almindelig nervøsitet til egentlige risikosignaler.
Ifølge Sampensions investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen kan kombinationen af store omvæltninger og hurtige skift i investorernes forventninger gøre de kommende måneder mere uforudsigelige for både aktier og obligationer.
For mange porteføljer kan det betyde, at risikoen er højere, end den ser ud på et gennemsnitligt afkasttal.
Det oplyser EuroInvestor.
Når faresignalerne typisk opstår
Når en professionel investor taler om “faresignaler”, handler det sjældent om én enkelt indikator.
Det er ofte mønstre: stigende usikkerhed om vækst, pludselige ændringer i risikovillighed og perioder, hvor gode nyheder ikke længere løfter kurserne.
Pointen er ikke, at et fald er givet.
Pointen er, at prissætningen kan være sårbar, hvis markedet i en periode har vænnet sig til stabile forudsætninger.
I den situation kan selv små skuffelser udløse større kursbevægelser, fordi mange investorer reagerer samtidig.
Hvorfor det rammer investorer nu
Olejasz Larsen peger på, at tiden kalder på “store omvæltninger”.
For private investorer er det en vigtig sætning, fordi den typisk dækker over skift i de kræfter, der driver afkast: renter, inflation, geopolitik og forventninger til virksomhedernes indtjening.
Når de rammevilkår ændrer sig, bliver det sværere at læne sig op ad de strategier, der virkede i den seneste roligere periode.
Risikoen er, at porteføljer, der ser veldiversificerede ud på papiret, i praksis bliver mere ens, fordi de er bygget på samme antagelser.
Det næste investorer bør holde øje med
For investorer er det mest brugbare at følge, om faresignalerne bliver bekræftet af handling i markedet: breder udsvingene sig til flere sektorer, bliver likviditeten tyndere, og begynder risikopræmier at stige?
Et konkret pejlemærke er, om markedets reaktion på regnskaber og nøgletal skifter karakter.
I en robust fase kan dårlige nyheder ofte “forklares væk”, mens kurserne alligevel holder stand.
I en mere sårbar fase bliver selv små skuffelser straffet hårdt, og det kan hurtigt smitte af på sentimentet bredt.
Konsekvensen behøver ikke være at sælge alt.
Men det kan være tidspunktet, hvor man tester sin portefølje for mere stress, skærer ned på de mest følsomme positioner og sikrer, at man kan holde kursen, hvis markedet bliver mere hakken end normalt.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
