Nye tal peger på en usædvanlig stærk betalingsdisciplin blandt boligejere. Det dæmper bankernes kreditrisiko, men et jobchok kan hurtigt ændre billedet.
De danske boligejere betaler deres lån som få andre.
Nye tal viser, at andelen af ydelser, der er i restance, nu er nede på et niveau, der i praksis nærmer sig nul.
Det siger noget vigtigt om, hvor robust privatøkonomien har været gennem perioden med højere renter.
Og det er samtidig et signal til bankerne om, at kreditrisikoen på boligområdet fortsat ser begrænset ud.
Det oplyser Finans.
Restancerne er faldet til 0,1 pct.
Ifølge tal fra brancheorganisationen Finans Danmark er den såkaldte restanceprocent for boliglån faldet to kvartaler i træk og landede på 0,1 pct. i årets andet kvartal.
Det betyder, at kun en meget lille del af de samlede ydelser ikke bliver betalt til tiden.
I praksis peger det på, at de fleste husholdninger enten har luft i budgettet eller prioriterer boliglånet meget højt.
Den lave restanceprocent er også en indirekte forklaring på, hvorfor bankernes tab på udlån ikke er eksploderet, selv om renterne steg markant i 2022 og 2023.
Når betalingsmisligholdelse udebliver, kommer der typisk færre tvangsauktioner og mindre behov for nedskrivninger.
Høj gæld, men store værdier bag
Danmark skiller sig ofte ud ved, at husholdningerne har høj gæld.
Men gælden er i mange tilfælde knyttet til realkreditlån med pant i bolig og til en stor opsparing i mursten.
Når boligpriserne holder sig, giver det en stabil sikkerhed for långiverne og reducerer risikoen for, at en kortvarig indkomstnedgang bliver til et varigt betalingsproblem.
Samtidig har mange boligejere de seneste år omlagt lån eller afdraget mere, end de var tvunget til.
Det kan have gjort økonomien mindre følsom over for rentehop.
Det er dog ikke det samme som, at alle er lige robuste: husholdninger med variabel rente og små opsparinger vil stadig være mest udsatte.
Det næste pres kommer fra jobmarkedet
Hvis man skal finde den faktor, der typisk flytter restancer, er det ikke renten alene, men arbejdsløshed.
Så længe jobmarkedet holder, er det sandsynligt, at restancerne forbliver lave.
Men et bredt økonomisk tilbageslag kan hurtigt ændre billedet, fordi boliglånet er den faste udgift, der er sværest at skære fra.
For investorer og boligkøbere er konklusionen derfor todelt: Tallene understøtter et fortsat robust dansk boligkreditmarked, men de er også et sent nøgletal.
Det, der bør overvåges nu, er signaler om stigende ledighed og pressede husholdningsbudgetter, før restancerne for alvor begynder at ticke op.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
