Brent nærmer sig 100 dollar, mens amerikanske angreb på Iran og modtræk i regionen øger frygten for forstyrrelser i verdens vigtigste olietransitkorridor.
Brent-olien steg onsdag, efter at spændingerne i Mellemøsten eskalerede yderligere med nye amerikanske angreb på Iran og meldinger om iranske modangreb mod amerikanske allierede.
Brent-futures for november leverede 0,92% til 95,52 dollar pr. tønde, mens amerikansk WTI for oktober steg 0,60% til 90,76 dollar.
Markedet reagerer især på risikoen for, at konflikten rammer skibsfarten i Hormuzstrædet, hvor en stor del af den globale oliehandel passerer.
Når sikkerheden i strædet udfordres, bliver selv mindre hændelser hurtigt prissat ind som en geopolitisk risikopræmie.
Det oplyser CNBC.
Hormuz som prisdriver: fra hændelse til risikopræmie
Den amerikanske Central Command oplyser, at angrebene sker som reaktion på “nylige forsøg på angreb” fra Irans Revolutionsgarde mod kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet og mod amerikanske soldater.
Samtidig rapporterede det britiske UK Maritime Trade Operations Centre, at et tankskib mandag blev ramt af tre ukendte projektiler under passage gennem strædet.
Den type hændelser er gift for oliemarkedet: De øger risikoen for forsinkelser, dyrere forsikringer og omdirigeringer – og det kan stramme udbuddet, selv uden en formel blokade.
Trumps signaler øger usikkerheden
Præsident Donald Trump lagde på Truth Social vægt på, at målet ikke er at presse Iran til forhandling, og fremhævede en amerikansk styrkeposition omkring Hormuz.
Den kombination – militær eskalation uden en klar diplomatisk rampe ned – gør det sværere for investorer at vurdere, hvor længe risikopræmien skal være indbygget i prisen.
Al Jazeera rapporterer samtidig, at Iran har angrebet Kuwait, Jordan og Bahrain med droner og missiler, hvilket udvider konfliktens geografiske spændvidde og øger risikoen for fejltagelser og utilsigtede eskalationer.
Hvad betyder det for markeder og inflation?
Strategi Shares’ ETF-chef Edward Rosenberg vurderer, at jo længere krigen varer, desto mere “forhøjede og volatile” vil oliepriserne forblive.
For økonomien er det den klassiske dobbelttrussel: Dyrere energi kan løfte inflationen igen og samtidig presse vækst og forbrug.
For centralbanker og investorer betyder det større usikkerhed om rentebanen – og for virksomheder med højt energiforbrug eller stor transportandel kan marginerne komme under nyt pres, hvis prisstigningerne bider sig fast.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
