En ny udbygning fra Midtjylland til Vendsyssel viser, hvor dyr elektrificeringen er blevet. For virksomheder bliver netadgang en strategisk faktor på linje med elprisen.
Energinet vil udbygge eltransmissionsnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel i et projekt til 15,8 mia. kr.
Målet er at fordoble kapaciteten i 400 kV-nettet i området og skabe plads til både mere elforbrug og mere grøn produktion.
Projektet siger samtidig noget mere generelt om dansk elektrificering: Flaskehalsen er ikke længere kun vindmøller og solceller, men de ‘motorveje’, der skal flytte strømmen.
For virksomheder bliver netadgang dermed lige så strategisk som selve elprisen.
Det oplyser Børsen.
Derfor bliver regningen så stor
Når Energinet taler om elnettets motorveje, handler det om de store 400 kV-forbindelser, der binder landsdele sammen.
I dette tilfælde er dele af infrastrukturen bygget i 1960’erne og 1980’erne, og den skal både renoveres og udvides, fremgår det af Energinets projektbeskrivelse.
Projektet kombinerer nye luftledninger, nedgravede kabler og nye højspændingsstationer.
Det regionale 150 kV-net skal samtidig omstruktureres og i højere grad kabellægges, hvilket også kan fjerne gamle luftledninger.
Kompleksiteten er forklaringen på, at tidslinjen er lang: Energinet forventer at have tilladelser på plads om cirka fire år, og at anlægsarbejdet kan starte i slutningen af 2030 med idriftsættelse frem mod 2037.
4 GW ønsker møder et 7 GW loft
Baggrunden er et hurtigt stigende pres fra både forbrugere og producenter.
Energinet peger på, at der i området fra Randers og Viborg til det nordligste Jylland er ønsker om nyt elforbrug på omkring 4 GW frem mod 2035.
Til sammenligning ligger Danmarks maksimale samtidige elforbrug i dag på godt 7 GW, oplyser Energinet.
Samtidig skal nettet kunne håndtere markant mere produktion.
Ifølge Energinet giver udbygningen mulighed for at indpasse op mod 8 GW lokal vedvarende energiproduktion i området mod 1,4 GW i dag.
Hvad virksomheder skal holde øje med
For erhvervslivet er pointen, at netkapacitet i stigende grad bliver en produktionsfaktor.
Manglende plads kan betyde udsatte tilslutninger eller krav om fleksibilitet i forbruget, mens bedre net kan frigive investeringer i alt fra datacentre og PtX til varmepumper og elkedler.
Den store usikkerhed er ikke, om elnettet skal udbygges, men tempoet: myndighedsgodkendelser, lokale hensyn og leverandørkapacitet kan skubbe tidsplaner.
Og jo længere netudbygningen trækker ud, desto dyrere bliver alternativet i form af kø-ordninger, midlertidige løsninger og tabte grønne projekter.
Samtidig kan Energinets nye ‘billettyper’ med begrænset netadgang blive et signal om, at fleksibilitet bliver en del af standardkontrakten for nye tilslutninger.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
