Trusler om cyberangreb, spionage og sabotage rammer i stigende grad værdikæder og drift. Det gør cybersikkerhed til et konkurrence- og ledelsesansvar.
Danske virksomheder er blevet et mere attraktivt mål for både statslige aktører og kriminelle, fordi digitale angreb, spionage og sabotage i stigende grad rammer direkte ned i forretningen.
Når truslen rykker op på direktionsgangen, ændrer det prioriteringerne: sikkerhed bliver ikke kun it, men også drift, leverandører og reputationsrisiko.
Det oplyser Finans.
Angreb rammer værdikæden
Cyberangreb er sjældent isoleret til en mailboks eller en server.
Når en leverandør bliver ramt, kan produktion og logistik gå i stå, og data kan lække ud i et tempo, der gør klassisk krisehåndtering svær.
Det er derfor, flere sikkerhedsfolk peger på, at virksomheder skal tænke robusthed som en del af forretningsmodellen: segmentering af netværk, adgangsstyring, backup, men også klare beslutningsveje, når noget går galt.
For mange virksomheder er det nye, at trusselsbilledet ikke kun handler om økonomisk kriminalitet.
Geopolitik spiller i stigende grad med: Stater kan være interesserede i teknologi, kontrakter, forsyningskæder eller i at skabe forstyrrelse.
Det gør due diligence på samarbejdspartnere og leverandører til en konkurrenceparameter, især for virksomheder med internationale kunder eller rolle i kritisk infrastruktur.
Ledelsen får et nyt ansvar
Når risikoen bliver strategisk, flytter den fra it-chefen til topledelsen.
Bestyrelser bliver målt på, om de kan dokumentere styring af cyberrisiko, og om man har øvet hændelser, før de sker.
En konkret konsekvens er, at flere virksomheder lægger sikkerhed ind i investeringer og udbud: Hvem har adgang til data, hvor ligger den, og hvordan håndteres underleverandører?
Det ændrer også dialogen med banken og forsikringsselskaber.
Cyberforsikring og finansiering afhænger i stigende grad af, om virksomheden kan vise basale kontroller, og om der er styr på beredskab og rapportering.
Kort sagt: cybersikkerhed går fra at være en omkostning til at være en del af kredit- og driftsrisikoen.
Det næste signal at holde øje med
For virksomheder er den vigtigste indikator ikke, om angreb kommer, men hvor hurtigt de opdages og afgrænses.
Det taler for at måle på responstid, ikke kun på compliance.
Samtidig bør man følge, om myndighedernes advarsler bliver mere konkrete omkring spionage, sabotage og påvirkningsforsøg rettet mod erhvervslivet.
Den praktiske øvelse er at oversætte trusler til prioriteringer: Hvilke systemer er forretningskritiske, hvilke data er mest følsomme, og hvilke leverandører kan lamme driften?
Virksomheder, der kan svare på de spørgsmål og dokumentere det, står stærkere, hvis trusselsbilledet fortsætter med at skærpes.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
