Naturgasprisen kan gøre denne vinter dyrere end krisevinteren 2022-23 for mange husholdninger. Det kan også mærkes i forbrug og inflation.
Gasvinteren kan blive en ny prøvelse for danske boligejere med naturgas.
Ifølge Børsen kan omkring 250.000 familier få udsigt til den dyreste gasregning nogensinde, hvis prisniveauet holder sig ind i vintermånederne.
Det rammer især husstande med variable aftaler, hvor regningen følger markedet tæt.
For mange kommer det oven i i forvejen højere boligudgifter og et stramt rådighedsbeløb.
Det oplyser Børsen.
Hvorfor gas kan blive rekorddyrt
Naturgaspriser i Europa er fortsat følsomme over for få, men kraftige drivere: kuldeperioder, LNG-leverancer, tekniske stop og geopolitik.
Når efterspørgslen efter opvarmning stiger, bliver marginalprisen hurtigt sat af den sidste, dyreste gas, der skal ind i systemet.
Det er netop den mekanik, der kan gøre en vinter dyr, selv uden en egentlig forsyningskrise.
For husholdninger er timingen afgørende.
Mange bruger mest gas i få måneder, og det betyder, at selv et kortvarigt prishop kan dominere hele årets varmeregnskab.
Har man et gasfyr i et ældre hus med højere varmeforbrug, bliver udsvingene ekstra synlige, fordi der ikke er meget at “spare sig ud af” på kort sigt.
Hvem der mærker regningen først
De fleste gasaftaler afregnes løbende, men prisstigninger slår typisk igennem med kort forsinkelse på aconto og månedsbetalinger.
Det gør gas til en hurtig kanal fra råvaremarked til privatforbrug, og dermed også til økonomien bredere set: Når varmeregningen æder mere af budgettet, bliver der mindre luft til andet forbrug.
I praksis kan det flytte penge fra detailhandel og oplevelser til energi, uden at velstanden reelt stiger.
Samtidig kan høje energipriser igen begynde at fylde i inflationsdebatten.
Selvom inflationen samlet set er faldet siden energichokket, kan en dyr opvarmningssæson give et nyt, midlertidigt skub opad og skabe usikkerhed om renter og forbrugertillid.
Tre ting at holde øje med
For det første: vejret.
En kold vinter øger forbruget markant, og priserne reagerer hurtigt.
For det andet: hvor stram markedet er.
Jo mindre buffer i lagre og import, desto større prisfølsomhed.
For det tredje: husholdningernes valg af aftale og adfærd.
En fastpris kan give budgetsikkerhed, men kan også være dyr, hvis markedet falder igen.
På kort sigt er de største gevinster ofte at finde i lavpraktiske tiltag som bedre styring af varmen, lavere fremløbstemperatur og tættere opfølgning på forbruget, så særligt spidsbelastninger dæmpes.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
