Ankestyrelsen vurderer i en arbejdsskadesag, at et Wolt-bud var lønmodtager. Det kan øge platformenes omkostninger og presse gig-modellen i Danmark.
Wolt-bude kan være lønmodtagere i arbejdsskader, selv om platformen kalder dem selvstændige.
Ankestyrelsen har i en konkret sag slået fast, at Wolt var sikringspligtig arbejdsgiver, da et bud kom til skade under levering.
Det kan ændre risikoen og omkostningerne i gigøkonomiens forretningsmodel, fordi arbejdsskader pludselig bliver et arbejdsgiveransvar.
Afgørelsen er samtidig et signal om, at myndighederne kigger mere på den reelle kontrol i arbejdet end på kontraktens overskrifter.
Det oplyser Berlingske.
Ankestyrelsen flytter ansvaret
Sagen handler om det tidligere Wolt-bud Mahendra Poudel, der kom ud for en trafikulykke i 2023 under en levering.
Ankestyrelsen stadfæster ifølge Berlingske en tidligere afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at han i arbejdsskadesammenhæng var lønmodtager, og at Wolt derfor er sikringspligtig arbejdsgiver.
Det lyder teknisk, men konsekvensen er konkret: Når en virksomhed vurderes som arbejdsgiver i arbejdsskadesystemet, følger pligter til at være arbejdsskadeforsikret og til at bære en del af den økonomiske risiko ved ulykker på jobbet.
I praksis kan det også påvirke præmier og krav til dokumentation, hvis der opstår flere sager.
Pres på gig-platformenes model
Wolt har i årevis argumenteret for, at budene er ”kurerpartnere” og dermed selvstændige.
Ankestyrelsens linje peger i den modsatte retning, i hvert fald når det gælder arbejdsskader.
Det er vigtigt, fordi arbejdsskader ikke er et nicheproblem for cykel- og knallertbude, men et vilkår i et job med tidspres og trafik.
Hvis flere bude får medhold i tilsvarende sager, kan det betyde højere faste omkostninger for platforme, der ellers bygger på variable udgifter pr. levering.
Det kan igen presse prissætningen over for restauranter og forbrugere eller skubbe platformene til at stramme styringen af budenes arbejde, hvilket paradoksalt kan gøre det endnu sværere at fastholde fortællingen om, at budene er selvstændige.
Det næste slag står ved domstolene
Wolt oplyser, at virksomheden vil indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.
Det gør udfaldet usikkert på længere sigt, men afgørelsen sætter allerede nu en retning: Myndigheder kan i konkrete regelsæt nå frem til, at platformsarbejde ligner et ansættelsesforhold.
For andre dele af gigøkonomien er signalet, at klassifikationen kan blive ”stykvis”, afhængigt af lovområde.
Derfor kan virksomheder ende med både at skulle levere fleksibilitet og samtidig betale for den sikkerhed, som normalt følger med et arbejdsgiverforhold.
For investorer og konkurrenter er det værd at holde øje med, om domstolene giver Wolt medhold, og om flere platforme ændrer kontrakter eller priser som følge heraf.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
