Når vind og elnet bliver digitale, stiger risikoen for indblanding og driftsstop. Nye EU-krav flytter ansvaret tættere på bestyrelsen.
Vestas’ topchef advarer om, at energisektoren i stigende grad bliver et sikkerhedspolitisk mål.
Når vindmøller, elnet og styringssystemer kobles tættere sammen, vokser risikoen for både cyberangreb, sabotage og uønsket udenlandsk indflydelse.
Det rammer ikke kun forsyningssikkerheden, men også virksomhedernes økonomi: Et enkelt driftstop kan give dyre nedbrud, bodsbetalinger og tabt tillid hos kunder og myndigheder.
Samtidig bliver grænsen mellem IT og drift udvisket, fordi sensorer, fjernservice og dataanalyser er bygget ind i produktionen.
Det oplyser Finans.
Hvor indblanding kan ske
Advarslen kommer i en tid, hvor energiinfrastruktur er blevet et oplagt mål i det, forskere kalder hybride trusler: en kombination af cyberangreb, fysisk påvirkning og forsøg på at udnytte forsyningskæder.
Det danske forskningsinstitut DIIS peger på, at truslen ikke længere er teoretisk, og nævner både cyberangreb mod energiselskaber og den fysiske sabotage mod Nord Stream-rørledningen som tegn på en “ny normalitet” for Europas energisystemer.
Det fremgår af instituttets analyse af sårbarheder i energiinfrastruktur.
En vigtig pointe for erhvervslivet er, at angreb ikke nødvendigvis behøver ramme selve turbinen.
Hvis en leverandør, et serviceled eller et fjernovervågningssystem kompromitteres, kan konsekvensen brede sig hurtigt på tværs af parker og net.
Nye krav flytter ansvar til ledelsen
Reguleringen strammer samtidig.
EU’s NIS2-direktiv udvider krav til cybersikkerhed og hæfter ansvaret tydeligere på topledelsen, og medlemslandene skulle have gennemført reglerne i national lovgivning senest 17. oktober 2024, fremgår det af EU-Kommissionens gennemgang af direktivet.
I Danmark vedtog Folketinget tre lovforslag, der implementerer NIS2 og CER-direktivet, og de træder i kraft 1. juli 2025, ifølge Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
For virksomheder i energisektoren betyder det typisk mere systematiske risikovurderinger, bedre hændelsesrapportering og skærpede krav til leverandørstyring.
Det investorer og kunder bør holde øje med
For investorer er det centrale spørgsmål, om sikkerhed bliver en konkurrenceparameter på linje med pris og leveringstid.
Strammere krav kan øge omkostninger på kort sigt, men også reducere risikoen for kostbare hændelser.
Samtidig bør kunder og samarbejdspartnere følge, hvordan store aktører dokumenterer cyber- og fysisk robusthed, især i projekter til havs, hvor overvågning er dyrere og reaktionstider længere.
Vestas-topchefens budskab kan læses som et signal om, at “kWh” i stigende grad også bliver et spørgsmål om kontrol med data, adgang og leverandører.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
