Et München-baseret selskab er blevet en af de største private jordejere i Danmark. Modellen kan ændre prisdannelsen og gøre generationsskifte sværere.
En tysk investor fra München har på få år opkøbt så meget dansk landbrugsjord, at selskabet nu ligger blandt de største private jordejere i Danmark.
Det skubber til en i forvejen presset jordmarkedssituation, hvor etablerede landmænd konkurrerer med kapitalstærke aktører om arealerne.
Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvem der i praksis får kontrol over produktionsgrundlaget i dansk landbrug, når ejerskabet bliver mere finansielt.
Det oplyser Finans.
Forretningsmodellen er udlejning af jorden
Kernen i modellen er typisk, at jorden købes og efterfølgende forpagtes ud til lokale landmænd på flerårige kontrakter.
Det giver investoren et løbende afkast, mens driftsrisikoen i høj grad bliver hos forpagteren.
LandbrugsAvisen beskriver, hvordan jordinvesteringsselskabet Dansk Demetra, ejet af genforsikringskoncernen Munich Re, netop arbejder sådan og samtidig undgår budkrige ved at byde “markedsprisen”.
I 2019-regnskabet havde selskabet en balance på 298 mio. kr. og et overskud efter skat på 2,5 mio. kr. af en omsætning på 5 mio. kr. ifølge LandbrugsAvisen.
Derfor kan kapital ændre prisdannelsen
Når køberen ikke behøver at leve af driften, kan investeringshorisonten blive længere, og kravene til afkast mere finansielle end agronomiske.
Det kan gøre jord til en “obligationslignende” placering, hvor stabilitet og inflationssikring vægter tungt.
LandbrugsAvisen noterede allerede i 2020, at Dansk Demetra på under to år havde købt jord for op til 300 mio. kr. og mindst 2.200 hektar.
For danske bedrifter betyder flere institutionelle købere, at konkurrencen om arealerne kan blive hårere, også selv om investorerne ikke ønsker at presse priserne op.
Effekten kan komme indirekte: Et større, professionelt opkøbsapparat kan gøre markedet mere likvidt og sætte nye forventninger til prisniveau og kontraktvilkår.
Det ændrer også magtbalancen i forhandlinger om forpagtning og investeringer i jordens kvalitet.
Det vigtigste at holde øje med nu
Den politiske og regulatoriske vinkel bliver mere central, jo større andel af landbrugsjorden der ejes af selskaber frem for landmænd.
På den korte bane handler det om transparens: hvem ejer hvad, og på hvilke vilkår forpagtes arealerne ud.
På den lange bane er nøglen, hvordan jordpriserne reagerer, hvis renterne igen falder, eller hvis grønne støtteordninger og klimakrav ændrer økonomien i arealerne.
Her kan store, langsigtede investorer både stabilisere markedet og gøre det sværere for nye landmænd at købe sig ind.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
