Dansk oprustning handler ikke kun om milliarder, men om kapacitet. Mangel på ingeniører og cyberprofiler kan blive den næste flaskehals.
Forsvarsindustrien i Danmark vokser hurtigt, men flere virksomheder peger nu på arbejdskraft som den næste reelle begrænsning.
En ny analyse fra Teknologisk Institut vurderer, at behovet for specialiserede profiler stiger markant frem mod 2030, mens konkurrencen med blandt andet energi, IT og klassisk industri tiltager.
Det gør rekruttering til en strategisk disciplin, ikke bare et HR-problem.
Det oplyser Finans.
Specialister er den knappe ressource
Når efterspørgslen efter ammunition, sensorer, kommunikationsudstyr og software løfter ordrebøgerne, flytter flaskehalsen typisk fra kapital til kapacitet.
I forsvarsindustrien er kapacitet i praksis lig med ingeniører, elektronikfolk, cyberprofiler og erfarne projektledere, der kan arbejde i et reguleret miljø med sikkerhedsgodkendelser og eksportkontrol.
Det er en vigtig pointe for dansk oprustning: Selv store budgetter omsættes langsomt til leverancer, hvis virksomhederne ikke kan bemande udvikling, test, produktion og dokumentation.
Samtidig er der et tidselement.
Mange opgaver kan ikke skaleres lineært, fordi læringskurven og godkendelsesprocesser tager tid.
Og når man først har vundet en ordre, kan et bemandingshul hurtigt give forsinkelser og bod.
Branchen er større end mange tror
Forsvarsindustrien er ikke kun en lille kerne af våbenproducenter.
En opgørelse, der bygger på IRIS Groups analyse for Erhvervsstyrelsen, peger på, at dansk forsvarsindustri tæller mere end 500 virksomheder, heraf cirka 45 kernevirksomheder, mens over 400 leverer delkomponenter og serviceydelser.
Det betyder, at kampen om kompetencer ikke kun foregår hos de mest kendte navne, men også hos underleverandører, hvor én eller to nøgleansættelser kan afgøre, om man kan tage næste kontrakt.
Og fordi eksport er central for branchens forretningsmodel, kan mangel på folk hurtigt blive et konkurrenceproblem internationalt.
Det afgørende bliver tempoet frem mod 2030
Danmarks forsvarsøkonomi er i forvejen i acceleration.
Forsvarsministeriet beskriver blandt andet et forsvarsforlig for 2024 til 2033 på 195 mia. kr. og en accelerationsfond på 120 mia. kr.
For virksomheder og investorer er det værd at holde øje med tre signaler: om uddannelses- og efteruddannelsessystemet kan levere flere relevante profiler, om sagsbehandlingstider for sikkerhedsgodkendelser kan nedbringes, og om samarbejder på tværs af virksomheder kan dele talent og testfaciliteter.
En praktisk konsekvens er, at lønpres kan sprede sig fra nicheprofiler til hele værdikæden.
Hvis ikke, risikerer oprustningen at blive bremset af mangel på hænder, ikke af mangel på penge.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
