Et nyt prisloft skal gøre fibermarkedet billigere og mere konkurrencepræget. TDC NET mener, at for stram regulering kan presse investeringer og robusthed i kritisk infrastruktur.
TDC NET advarer om, at et nyt statsligt prisloft på adgang til fibernet kan få konsekvenser, der rækker længere end lavere regninger for telekunderne.
Ifølge selskabets topchef Michel Jumeau kan fastlåste priser betyde, at man om få år ikke kan give samme sikkerhed for driften af nettet, hvis investeringsmulighederne snævres ind.
Det oplyser Finans.
Prisloft rammer vedligehold og beredskab
Når staten regulerer engrospriser på fiber, er logikken, at konkurrencen styrkes, fordi tjenesteudbydere kan købe adgang billigere og dermed presse slutpriserne.
Men for netejeren flytter regningen sig fra marketing til maskinrum: vedligehold, reservekapacitet, overvågning og hurtig fejlretning.
Teleinfrastruktur er i praksis kritisk drift.
I perioder med sabotage, graveuheld eller cyberangreb er robusthed ikke et plus, men et krav.
Jumeaus pointe er, at hvis indtjeningen pr. tilslutning låses politisk, bliver det sværere at prioritere de udgifter, som ikke ses i kundens hastighedstest, men som afgør oppetid.
TDC NETs investeringsmotor er kapitaltung
Fiber er en klassisk skala-forretning: De store omkostninger ligger i udrulning og tilslutning, mens marginalomkostningen bagefter er lavere.
TDC NET beskriver selv, at selskabet fortsætter investeringer i fiberudrulning og mobilnet, og at investeringsniveauet i kerneforretningen blev fastholdt i første halvår 2023.
I samme halvårsrapport oplyser TDC NET, at omsætningen i H1 2023 faldt 2,6% til 3.272 mio. kr., mens capex udgjorde 1.469 mio. kr. (regnskabscapex ekskl. spektrum), og at 5G-nettet havde 99% dækning i Danmark.
Det fremgår af selskabets H1 2023 Results-præsentation.
Tallene illustrerer, hvorfor prisregulering er mere end en forbrugerhistorie: Når investeringer fylder så meget i økonomien, kan selv små ændringer i forventet afkast ændre tempoet i opgraderinger.
Det næste signal bliver regulatorens model
Den centrale uenighed handler typisk ikke om, hvorvidt der skal være regulering, men hvordan prisloftet beregnes: hvilke omkostninger må regnes med, hvordan afskrives net, og hvilken forrentning anses som “rimelig”.
Jo mere modellen presser afkastet ned, desto større er risikoen for, at investeringer udskydes eller at der skæres i beredskab.
For virksomheder, der er afhængige af stabil fiber til cloud, betalinger og drift, er det værd at følge to spor: dels om prisloftet giver flere udbydere reelt råderum til at konkurrere, dels om netejernes investeringsplaner og service-niveau ændrer sig.
Det er her konflikten mellem lavere priser og højere robusthed bliver konkret.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
