Regeringen vil finansiere lavere selskabsskat med kortere momsfrister og færre fradrag. Det kan flytte risiko og likviditetspres over på de mindste virksomheder.
Regeringens nye skatteplan lægger op til at finansiere en lavere selskabsskat med strammere momsfrister og reduktioner i ordninger som erhvervsstøtte og forskningsfradrag.
Kritikken går på, at især små og likviditetsfølsomme virksomheder rammes, mens gevinsten ved en bred skattelettelse typisk er størst hos de overskudsgivende selskaber.
Flere kilder peger samtidig på, at centrale erhvervsorganisationer har været inde over, før udspillet blev præsenteret.
Det oplyser Børsen.
Kortere momsfrister rammer likviditet
Når betalingsfristen for moms forkortes, ændrer det ikke virksomhedens endelige skatteregning, men timingen.
For en mindre virksomhed kan momsindbetalingen i praksis fungere som en kort, rentefri kredit, fordi der ofte går uger fra salget faktureres til pengene står på kontoen.
Kortere frister betyder, at virksomheden skal finansiere et større mellemrum mellem udgift og indtægt med kassekredit eller egenkapital.
Det er netop her, SMV’er adskiller sig fra store koncerner: De har ofte mindre likviditetsbuffer, svagere forhandlingskraft over for banken og højere finansieringsomkostninger.
Resultatet kan blive flere perioder med pres på likviditeten, hvor investeringer udskydes og ansættelser bremses, selv om ordrebogen i øvrigt ser fornuftig ud.
Selskabsskat belønner dem med overskud
En generel lettelse i selskabsskatten virker kun, hvis virksomheden har et skattemæssigt overskud.
Det gør mange mindre vækstvirksomheder ikke i alle år, særligt ikke hvis de geninvesterer eller har store opstartsomkostninger.
Derfor kan der opstå en skævhed, hvor små virksomheder først mærker stramningen på moms og fradrag nu, mens skattegevinsten ligger længere fremme eller slet ikke materialiserer sig.
Børsen beskriver kritikken som en “omvendt Robin Hood”, og netop den fortælling er politisk giftig, fordi den rammer en bred gruppe af virksomheder, der typisk ikke har store skatteafdelinger til at optimere på reglerne.
Det næste at holde øje med
For SMV’er bliver det afgørende, om en kommende aftale indeholder overgangsordninger, højere beløbsgrænser eller lempelser, der direkte adresserer likviditetsproblemet.
Et praktisk pejlemærke er, om ændringerne ledsages af bedre adgang til arbejdskapital, eksempelvis via garantiordninger eller mere fleksible betalingsordninger.
Samtidig rejser historien et klassisk spørgsmål om interessevaretagelse: Hvis store erhvervsorganisationer på forhånd har accepteret elementer, der rammer de små, kan det give mere plads til nicheorganisationer og lokale erhvervsforeninger i de kommende forhandlinger.
Det kan også øge presset for mere målrettede skattelettelser, der fremmer investeringer, frem for brede satser, der primært gavner dem, der allerede tjener mest.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
