En aftale kan øge likviditeten i kvotehandlen og på sigt dæmpe grænseomkostninger for virksomheder med handel mellem EU og Storbritannien.
EU og Storbritannien er tæt på en aftale om at koble deres CO2-kvotesystemer sammen, så virksomheder kan handle udledningskvoter på tværs af de to markeder.
Hvis koblingen falder på plads, kan den på sigt reducere friktionen for koncerner med produktion og handel i begge regioner og samtidig ændre prissignalet på CO2.
Det oplyser Bloomberg.
Handlen kan flytte prisen på CO2
I praksis betyder en kobling, at en kvote i det britiske ETS og en kvote i EU’s ETS bliver udskiftelige efter fælles regler.
Det øger likviditeten og gør det lettere for virksomheder at styre deres samlede CO2-omkostninger, især hvis de i dag er eksponeret mod to priser og to regelsæt.
Bloomberg skriver, at forhandlerne allerede har afklaret centrale elementer som loftet over udledninger, styring af udbud og brugen af gratis kvoter.
Den sidste åbne knast skal ifølge mediet være, hvordan finansielle derivater skal behandles.
For markedet er det ikke en detalje: Derivater bruges til at afdække prisrisiko, og en uafklaret ramme kan holde banker og energihandlere tilbage.
Danske eksportører kan få færre grænseomkostninger
Den store danske relevans ligger i EU’s CO2-grænsetold, CBAM.
Mekanismen skal sikre, at import til EU af udvalgte, CO2-tunge varer betaler en pris, der afspejler EU’s CO2-omkostning.
EU-Kommissionen beskriver, at CBAM gik i en overgangsfase fra 2023 til 2025 og fra 1. januar 2026 er i ”definitivt regime” med krav om blandt andet rapportering og køb samt aflevering af CBAM-certifikater for indlejrede emissioner.
Det fremgår af Kommissionens CBAM-side.
Se EU-Kommissionen.
Hvis EU og Storbritannien anerkender hinandens kvotepriser gennem en kobling, kan noget af den dobbelte regulering forsvinde for virksomheder, der handler mellem de to områder.
For danske virksomheder med salg til UK eller indkøb fra UK kan det sænke administrative byrder og gøre prissætningen mere forudsigelig, især i metal- og energikæder.
Det næste signal bliver implementeringen
En aftale er ikke det samme som fuld effekt.
Virksomheder bør holde øje med tre ting: tidsplanen for ikrafttrædelse, om koblingen bliver fuld eller begrænset, og hvordan prisforskelle mellem de to markeder håndteres ved start.
Samtidig kan koblingen blive et pejlemærke for, om EU’s klimapolitik i højere grad bevæger sig mod større, sammenkoblede markeder frem for nationale løsninger.
For dansk industri og energisektoren vil det i sidste ende påvirke både investeringskalkuler og konkurrenceevne, fordi CO2-prisen i stigende grad bliver en fælles inputfaktor.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
