En teknisk rettelse i de foreløbige erhvervsvurderinger kan give højere grundskyld for butiks- og kontorejendomme og øge usikkerheden om systemet.
Indførelsen af nye ejendomsvurderinger har allerede skabt uro om boligskatten.
Nu retter Vurderingsstyrelsen en teknisk fejl i de foreløbige vurderinger for en særlig type erhvervsejendomme, og det kan sende grundværdien markant op for omkring 30.000 butiks- og kontorejendomme i ét plan.
For de berørte kan ændringen betyde højere grundskyld, når de endelige vurderinger lander.
Det oplyser Børsen.
Fejlen rammer grundværdien direkte
Ifølge Vurderingsstyrelsen kan den foreløbige 2023-vurdering for butiks- og kontorejendomme i ét plan være blevet sat for lav på grund af en utilsigtet fejl i modellen.
Fejlen er rettet i de endelige erhvervsvurderinger, som styrelsen er i gang med at sende ud, og ejerne af omkring 30.000 ejendomme vil derfor ”sandsynligvis opleve en stigning”, når den endelige vurdering modtages.
Det fremgår af styrelsens pressemeddelelse.
Hvorfor gør en højere grundværdi ondt?
Grundskyld er en kommuneskat beregnet af ejendommens grundværdi, og beskatningsgrundlaget tager udgangspunkt i grundværdien minus 20 pct., før satsen (promillen) lægges på.
Det beskriver Vurderingsportalen.
Usikkerheden flytter fra boliger til erhverv
Timing og kommunikation er i sig selv en del af problemet.
Samme uge har Vurderingsstyrelsen oplyst, at cirka 100.000 udsendte 2022-vurderinger af ejerlejligheder undersøges for fejl, og at omkring 20.000 af dem kan afvige 20 pct. eller mere.
Det står i styrelsens egen redegørelse.
Når fejl rammer både private og erhverv, bliver den praktiske konsekvens, at markedet får sværere ved at stole på vurderingerne som beslutningsgrundlag.
For boligejere handler det om budget og belåning.
For butikker og kontorer handler det også om husleje og driftsøkonomi, fordi en varig stigning i grundskyld typisk ender som en omkostning, der skal håndteres i lejekontrakter eller via højere priser.
Det boligejere og virksomheder bør holde øje med
Det centrale bliver, hvor store springene er i de endelige vurderinger, og om de kan forklares af data om areal, beliggenhed og anvendelse.
Skatte- og Vækstministeriet peger samtidig på, at borgere og ejere, der ”kommer i klemme”, fremover kan henvende sig til en ny særlig enhed i Vurderingsstyrelsen via Vurderingsportalen, med løfte om kontakt inden for to uger.
For de berørte ejere er næste skridt derfor konkret: Sammenhold foreløbig og endelig vurdering, og reager hurtigt, hvis tallene ikke hænger sammen.
Den egentlige risiko er ikke kun en højere skat, men at tilliden til hele vurderingssystemet igen bliver sat på prøve.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
