Efter “Den sorte svane” bliver efterskælvene nu en konkret sag om kuratoransvar og påstået tab i et konkursbo.
Indførelsen af TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” har allerede kostet Nicolai Dyhr både omdømme og hverv.
Nu får sagen et nyt spor i retssystemet: Den tidligere konkursadvokat og hans daværende arbejdsgiver bliver stævnet med et krav i den tocifrede millionklasse.
Kernen er et salg fra et konkursbo, hvor der ifølge stævningen lå et væsentligt højere bud på bordet.
Det oplyser Berlingske.
Handlen der udløser kravet
Stævningen udspringer af salget af aktiver fra det konkursramte skirejsebureau Skinetworks, som i december 2020 blev solgt til Primo Tours for 30,5 mio. kr.
Ifølge Berlingske var et højere bud fremsat, men salget endte på det lavere niveau.
Den underliggende mekanik i sådanne sager er enkel: Kurator har pligt til at maksimere værdien for kreditorerne og sikre en fair proces.
Hvis en part kan sandsynliggøre, at boet led et tab, fordi et bedre bud ikke blev forfulgt, kan kravet ende som et personligt erstatningsansvar.
I en senere dom fra Østre Landsret om konkursboet fremgår det, at der i budprocessen blev kommunikeret et prisniveau på ”mindst 30 mio. kr.” til budgivere, og at hovedkreditorer som Sydbank og Rejsegarantifonden blev inddraget i vurderingerne undervejs.
Det fremgår af dommen af 16. december 2024.
Hvorfor efterskælvene bliver dyre
Dyhr-sagen illustrerer et bredere skifte: Når tilliden til nøglepersoner i insolvenssystemet svækkes, bliver efterspillet både juridisk og økonomisk.
TV 2 har tidligere beskrevet, at Dyhr blev afsat som kurator i 58 sager af Sø- og Handelsretten, og at der samlet var 81 konkursboer, som skulle have en ny kurator.
Det kan give ekstra omkostninger i boerne og øge risikoen for efterfølgende krav, hvis beslutninger bliver genbesøgt.
Samtidig er der en vigtig nuance: I konkursforløb under tidspres kan den ”højeste pris” kollidere med gennemførelsesrisiko.
Dommen beskriver blandt andet usikkerhed om GDPR-overførsel af kundedata, medarbejderforpligtelser og Covid-19-risiko i branchen.
Det er den type skøn, en domstol typisk skal veje op mod et påstået tab.
Det næste markedet bør holde øje med
Det afgørende bliver, om sagsøger kan dokumentere et konkret tab og en klar pligtforsømmelse, ikke bare en dårlig handel set i bakspejlet.
Hvis kravet får medhold, kan det sætte en hårdere standard for kuratorers dokumentation af salgsprocesser og for rådgiveransvar i konkurser med store værdier.
For erhvervslivet er signalet klart: Personligt ansvar i gråzoner kan blive dyrt, når en sag først får offentlighedens spotlight.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
