Indkøb af kinesiske komponenter rammer ind i en ny debat om forsyningssikkerhed, EU-told og hvor værdien i vindindustrien skal ligge.
Ørsted er havnet i en politisk debat, efter at selskabets indkøb i Kina er blevet trukket ind i diskussionen om både forsyningssikkerhed og dansk industripolitik.
Sagen rammer et ømt punkt: Danmark vil gerne være førende i grøn teknologi, men en større del af værdikæden ligger i dag i Kina.
For Ørsted kan det give lavere omkostninger og hurtigere levering, men det øger også risikoen for kritik, hvis leverandørkæderne bliver sårbare eller politisk kontroversielle.
Det oplyser Finans.
Indkøb bliver til industripolitik
Ørsted har selv advaret mod, at kinesisk statsstøtte kan presse europæiske leverandører ud.
Når der samtidig købes komponenter i Kina, bliver det let læst som et brud mellem retorik og praksis.
Ørsted har tidligere sagt, at man i enkelte tilfælde har købt komponenter som kabler og fundamenter fra kinesiske leverandører, men at selskabet ikke har kinesiske møller i den nuværende projektpipeline.
Det er her, sagen bliver politisk.
Ørsted er fortsat en væsentlig brik i dansk energiforsyning og eksportfortælling, og indkøb bliver hurtigt koblet til spørgsmål om, hvor danske arbejdspladser og teknologi ender.
Kina fylder mere i vindkæden
I statsministerens åbningstale advares der mod afhængighed: ”Sidste år var otte ud af ti af de største producenter af vindenergi i verden kinesiske,” lyder det i talen.
Samtidig peger en analyse gengivet af TEKNIQ på, at Kina står for 28 procent af verdens industriproduktion.
Det matcher en bredere udvikling, hvor pris, skala og adgang til materialer gør kinesiske leverandører konkurrencedygtige, især i ståltunge dele af vindindustrien.
For danske underleverandører er signalet vigtigt, fordi offshorevind i praksis er et kapløb om CAPEX.
Når projekter skal finansieres i et højrentemiljø, bliver indkøbsstrategien en del af risikobilledet for hele kæden.
Det markedet skal holde øje med
Tre ting kan blive afgørende fremadrettet.
For det første EU’s handelspolitiske linje: TEKNIQ advarer om, at nye EU-regler for stålimport fra 1. juli 2026 reducerer den toldfri kvote til 18,3 mio. ton og fordobler tolden over kvoten til knap 50 procent.
For det andet Ørsteds egne udbud: Jo mere projekterne presses på pris, desto sværere bliver det at holde hele leverandørkæden i Europa.
For det tredje den politiske tålmodighed: Hvis staten ønsker europæisk produktion, kan det kræve, at offentlige rammevilkår og støtteordninger i højere grad belønner robuste, lokale leverancer frem for laveste pris.
Ellers vil debatten om “hykleri” komme igen ved næste store havvindpakke.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
