En optrapning i Mellemøsten kan hurtigt gøre energi og transport dyrere. Det kan sive ind i danske priser og ramme virksomhedernes marginer.
Den ulmende konflikt i Mellemøsten er ved at udvikle sig til et økonomisk risikopunkt, som kan ramme danske husholdninger og virksomheder via tre kanaler: oliepris, fragtrater og inflation.
Markederne reagerer ofte før der kommer en egentlig forsyningsafbrydelse, og netop derfor kan få døgn med stigende spændinger være nok til at løfte både energi- og transportomkostninger.
For Danmark betyder det dyrere brændstof, dyrere varer på hylderne og større usikkerhed om renteforventninger.
Det oplyser Finans.
Hormuz gør olieprisen nervøs
Den mest direkte økonomiske chokkanal er olie.
Hvis sejlads gennem Hormuz-strædet bliver forstyrret, kan det hurtigt flytte prisen på Brent.
Strædet er et af verdens vigtigste flaskehalse: I 2024 gik der i gennemsnit 20 mio. tønder olie om dagen gennem Hormuz, svarende til cirka 20 pct. af det globale forbrug af petroleumsvæsker, ifølge den amerikanske energistyrelse EIA.
EIA peger samtidig på, at der kun findes begrænsede omveje via rørledninger.
I en situation med uro kan risikoen alene være nok til at sende olieprisen op, selv før leverancer reelt falder.
Fragten kan løfte varepriserne
Næste led er shipping.
Når ruter bliver vurderet som farlige, stiger både forsikringspræmier og fragtrater, og skibene sejler længere omveje.
Det presser virksomhedernes inputpriser og kan ramme alt fra detailhandel til industrikomponenter.
J.P.
Morgan vurderer, at omdirigeringer i Det Røde Hav svarer til omtrent 30 pct. længere transittid og kan reducere den effektive globale containerkapacitet med omkring 9 pct.
Samtidig fremhæver banken, at priser på visse ruter fra Asien til Europa er steget næsten fem gange i perioder, og at forstyrrelserne kan lægge op mod 0,7 procentpoint til global kerneinflation for varer i første halvår 2024, hvis de høje rater bider sig fast [J.P.
Morgan](https://www.jpmorgan.com/insights/global-research/supply-chain/red-sea-shipping).
Det danske signal at holde øje med
For danske forbrugere kommer effekten typisk med forsinkelse: først via benzin og flybilletter, senere via importerede varer.
Danmarks Nationalbank beskriver, at et olieprischok kan slå igennem bredt på forbrugerpriser over 12 til 24 måneder, og at risikoen stiger, hvis prisstigningerne bliver mere vedvarende og smitter af på løn- og prisadfærd Nationalbanken.
Det vigtigste at overvåge de kommende dage er derfor ikke kun overskrifterne, men to markedsmål: Brent-olie og fragtrater på Asien-Europa.
Holder de sig højt i uger frem for dage, øges sandsynligheden for, at chokket ender som mærkbar dansk inflation og pres på virksomhedernes marginer.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
