Konflikten mellem to nøgleeksportører gør markedet mere nervøst, selv om høstsignaler ellers har dæmpet frygten for mangel. Det kan på sigt påvirke fødevarepriser og inflation i Europa.
Hvedeprisen steg mandag, efter weekendens angreb mellem Ukraine og Rusland igen har sat fokus på risikoen for forstyrrelser i eksporten fra to af verdens vigtigste kornproducenter.
Bevægelsen er foreløbig begrænset, men den kommer efter et fald til det laveste intradag-niveau siden august og kan hurtigt smitte af på europæiske fødevarepriser, hvis usikkerheden bider sig fast.
For europæiske husholdninger og centralbanker er det især energiprischok, der har drevet inflationen de seneste år, men korn er en klassisk joker: det rammer både brød, pasta og dyrefoder.
Det oplyser Bloomberg.
Angreb gør eksportaftale mindre sandsynlig
Ifølge Bloomberg steg den mest handlede hvedefuture i Chicago med op til 0,8 procent.
Markedet reagerer på, at nye angreb gør en aftale om genoptaget eksport mellem parterne mere usandsynlig, og at logistikken i Sortehavet derfor igen kan blive en risikofaktor.
For prisdannelsen betyder det, at handlende hurtigt skifter fokus fra høstudsigter til “tail risks”: hvad sker der, hvis forsikring, fragt eller havnekapacitet pludselig bliver dyrere eller mindre tilgængelig?
Det kan give et prishop, selv uden en egentlig fysisk mangel, fordi købere vil sikre sig levering tidligere.
Markedet blev ellers beroliget af høstsignaler
Stigningen kommer efter en periode, hvor markedet var blevet mere roligt.
Bloomberg peger på tegn på, at Rusland kan sende noget af høsten ud via baltiske havne, og på meldinger om en stor australsk høst inden for de kommende uger.
Begge dele trækker i retning af bedre globalt udbud og var med til at presse prisen ned i sidste uge.
Det er netop den kombination, der gør situationen svær at læse: Fundamentalt kan der være korn nok på verdensmarkedet, men geopolitisk risiko kan stadig flytte priserne fra dag til dag.
I Europa er effekten typisk indirekte.
Hvede er en råvare i euro og dollar, og valutakursen spiller derfor også ind på, hvad møller og fødevareproducenter reelt betaler.
Det næste signal for fødevareinflation
For danske og europæiske forbrugere er nøglen, om råvarechokket bliver ved.
En enkelt dags stigning på under 1 procent ændrer ikke straks butikshylderne, men længerevarende højere futures kan løfte indkøbspriser og i sidste ende presse priserne på mel og animalske produkter via dyrere foder.
Det, investorer bør holde øje med nu, er dels nye meldinger om angreb på infrastruktur, dels tegn på, om alternative eksportveje faktisk kan absorbere volumen.
Hvis risikoen eskalerer, kan korn igen blive en drivkraft bag den inflation, som ellers er på vej ned.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
