Fem måneder inde i krigen strammer Washington og Teheran kravene, mens skibstrafikken gennem verdens vigtigste oliestræde er kollapset.
Det øger risikoen for højere energi- og fragtrater – og en bredere inflationsbølge.
USA og Iran står fortsat stejlt over for hinanden om vilkårene for at afslutte den fem måneder lange krig, og signalerne om Hormuz-strædet trækker i hver sin retning.
Iran fastholder, at strædet fortsat er blokeret, mens Donald Trump gentager, at USA har “total kontrol”.
Samtidig viser handelsdata, at trafikken gennem strædet er tæt på et tre måneders lavpunkt.
Fastlåsningen skærper risikoen for nye energiprisstød og forstyrrelser i globale forsyningskæder.
Det oplyser CNBC.
Forhandlinger uden fremdrift – og modsatrettede meldinger
Der er ikke sket gennembrud i forsøget på at genoplive en midlertidig fredsaftale fra juni, og en central strid handler om, hvorvidt USA skal vende tilbage til aftalen og fastlægge en tidsplan for at leve op til sine forpligtelser.
Iran afviser samtidig en forlængelse af våbenhvilen og peger på, at USA hurtigt brød den oprindelige forståelse.
Det står i kontrast til meldinger om en mulig forlængelse af en 60-dages våbenhvile.
Konflikten udspiller sig ikke kun ved forhandlingsbordet.
Der meldes om angreb på kommercielle skibe i og omkring regionen, og USA har gennemført angreb mod iranske mål som gengæld.
Det gør Hormuz til både et militært og økonomisk pressionspunkt – og øger usikkerheden for rederier, energiselskaber og forsikringsmarkedet.
Hormuz: Flaskehalsen, der kan ramme inflationen
Hormuz er en kritisk rute for international skibsfart, og data fra Kpler viser, at transitterne er faldet dramatisk: en femdages gennemsnitlig trafik omkring 13 skibe mod cirka 130 dagligt før angrebene på Iran i slutningen af februar.
Et så brat fald indikerer, at markedet allerede priser alvorlig risiko ind via omdirigeringer, højere præmier og forsinkelser.
Hvis blokaden bider sig fast, kan konsekvensen blive dyrere olie, LNG og raffinaderiprodukter – og dermed ny opdrift i inflationen, netop som mange centralbanker forsøger at holde prispresset i ro.
Særligt Europa og Asien er sårbare, fordi meget af importen af energi og industrivarer passerer gennem regionen.
Hårdere krav på begge sider øger varigheden
Iran har fremlagt omfattende krav for at genåbne strædet, herunder ophør af amerikansk søblokade, sanktionslettelser, troppeudtræk og krigserstatning.
Washington og Teheran kræver samtidig “reparationer” af hinanden, hvilket øger risikoen for en langstrakt konflikt.
En top-rådgiver til Revolutionsgarden peger desuden på udmattelse som strategi for at opnå afskrækkelse – et signal om, at tid kan blive et våben i sig selv.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
