Referaterne fra septembermøderne kan ændre markedets renteforventninger. Det kan hurtigt slå igennem på danske boliglån, bankaktier og obligationskurser.
Fed og ECB offentliggør i de kommende dage referater fra deres rentemøder i september, og selv små nuancer i ordvalget kan rykke markedets forventninger til næste skridt.
Det er relevant for danske boligejere og investorer, fordi danske korte renter typisk følger euroområdet under fastkurspolitikken.
Det oplyser Bloomberg.
Derfor kan referaterne flytte renterne
I september hævede begge centralbanker.
Fed løftede målrenten med 0,25 procentpoint til intervallet 3,75 til 4,00 procent, ifølge FOMC-erklæringen. (Se Federal Reserve).
ECB hævede samtidig sine tre styringsrenter med 0,25 procentpoint, så indskudsrenten kom op på 2,50 procent med virkning fra 16. september. (Se ECB).
Referaterne fortæller, hvor samlet en kreds af beslutningstagere var om inflationstruslen, og hvor højt de sætter barren for endnu en forhøjelse.
Bloomberg peger på, at blødere amerikanske jobtal og uro i franske markeder har dæmpet markedets tro på hurtige opfølgende renteløft.
Dansk rente er koblet til euroen
For Danmark er ECB-sporet ofte det mest direkte.
Danmarks Nationalbank forklarer, at fastkurspolitikken betyder, at kronen holdes stabil mod euroen via valutainterventioner og ved at sætte renter på bankernes og realkreditinstitutternes ind- og udlånsmuligheder. (Se Danmarks Nationalbank).
Da ECB hævede indskudsrenten i september, fulgte Nationalbanken med en stigning på 0,25 procentpoint.
Indlånsbevisrenten blev sat til 2,10 procent med virkning fra 11. september, fremgår det af Nationalbankens pressemeddelelse. (Se Danmarks Nationalbank).
Det betyder ikke, at danske realkreditrenter flytter sig én til én på dagen.
Men forventningerne til ECB’s næste skridt slår hurtigt igennem på euro-renter, swapmarkedet og dermed de obligationskurser, som realkreditinstitutterne finansierer sig med.
Det investorer og boligejere skal holde øje med
Det vigtigste signal i referaterne er, om centralbankerne ser inflationen som et vedvarende problem, eller om de vurderer, at tidligere stramninger allerede bider.
Hvis referaterne viser større bekymring for vækst og finansiel stabilitet, kan markedet begynde at prise færre renteforhøjelser ind, hvilket typisk sænker obligationsrenter og kan lette finansieringsomkostninger.
For danske boligejere kan det smitte af på nye fastforrentede lån og på de swap- og CITA-lignende referencer, der påvirker prisen på variabelt forrentede lån.
For investorer kan en ændring i rentekurven hurtigt flytte værdiansættelser, især i banker, ejendom og vækstaktier.
ECB offentliggør normalt sine pengepolitiske referater cirka fire uger efter mødet, hvilket gør timingen for næste ”konto” relativt forudsigelig.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
