Begge danske havvindudviklere melder sig klar i et nyt taiwansk udbud. Udfaldet kan blive en test af kapitalstyrke, risikovillighed og kommende danske rammer.
Ørsted og kapitalfonden CIP kan være på vej ind i et sjældent direkte opgør om de næste store havvindmilliarder i Asien.
Begge selskaber har ifølge deres egne meldinger budt ind på et nyt udbud i Taiwan, hvor konkurrencen kan blive et signal om, hvem der har mest risikovillighed og finansiel slagkraft lige nu.
For Danmark er det også et pejlemærke for, om vores to stærkeste havvindmiljøer går hver sin vej, eller om markedet igen tvinger dem til partnerskaber.
Det oplyser Finans.
Taiwan presser pris og risiko op
Når to aktører med dansk afsæt ender som hinandens mest oplagte modparter, handler det ofte om, at feltet er blevet smallere.
Offshore vind er blevet dyrere at bygge, fordi renter og flaskehalse i leverandørkæden har øget kravene til afkast.
I Taiwan er rammerne samtidig komplekse med lokale indholdskrav og politisk følsomme elpriser, hvilket gør budstrategien afgørende: Man kan vinde på pris, men tabe på risiko, hvis kontrakterne ikke kan genforhandles.
For Ørsted kommer et aggressivt bud på et tidspunkt, hvor selskabet stadig rydder op efter en periode med store nedskrivninger.
I 2024 indregnede Ørsted nedskrivninger for 15,6 mia. kr., heraf 14,1 mia. kr. relateret til USA, fremgår det af selskabets årsregnskabsmeddelelse.
CIP kan matche med kapital
CIP har bygget en model, hvor store pensionspenge og langsigtede kontrakter bærer projektrisikoen.
Ifølge CIP har investoren rejst cirka 37 mia. euro til dato, og den femte flagship-fond har mere end 12 mia. euro i tilsagn, fremgår det af CIP’s fondsoversigt.
Det giver manøvrerum til at byde på kapitaltunge projekter, også når marginerne er pressede.
Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at Ørsted og CIP i andre sammenhænge både har konkurreret og samarbejdet.
Markedet belønner i stigende grad risikodeling, og et taiwansk udfald kan derfor påvirke, hvor meget de to selskaber fremover tør tage alene.
Det næste signal kommer hjemmefra
Energistyrelsen arbejder aktuelt med forundersøgelser til nye udbud, blandt andet North Sea I, Kriegers Flak II, Kattegat og Hesselø, fremgår det af styrelsens materiale.
Og udbuddet for Kattegat og Kriegers Flak II blev offentliggjort 22. april 2024 med frist 1. april 2025, ifølge Danish Energy Agency-planen omtalt af Baltic Wind.
Hvis konkurrencen i Taiwan bliver hård, kan det styrke argumentet for, at kommende danske udbud skal designe bedre risikodeling og mere stabile indtægtsrammer.
Omvendt kan en sejr på meget aggressive vilkår være et forvarsel om senere behov for partnerskaber eller nye priser.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
