Antallet af skyldnere er faldet til 687.000 siden 2023, men den samlede restance er fortsat på 164 mia. kr. Det ændrer billedet af både privatøkonomi og inddrivelse.
Færre danskere har nu gæld til det offentlige.
En ny opgørelse viser, at antallet er faldet med 454.000 siden 2023 til 687.000 personer.
Udviklingen er interessant, fordi den både siger noget om husholdningernes robusthed og om, hvordan statens inddrivelse faktisk virker i praksis.
Det samlede beløb, der er til inddrivelse, er samtidig fortsat højt: 164 mia. kr., når man medregner virksomheder samt personer i udlandet, forsvundne og døde.
For de borgere, der bor i Danmark, opgør Gældsstyrelsen gælden til cirka 108 mia. kr.
Det oplyser Finans.
Digital betaling og hårdere inddrivelse
Faldet i antallet af skyldnere skyldes især, at flere kan betale lettere, og at inddrivelsen rammer mere automatisk.
Gældsstyrelsen peger på selvbetjeningsløsningen “Mit gældsoverblik”, modregning i overskydende skat og lønindeholdelse som centrale forklaringer, ifølge Ritzau-citat fra styrelsens underdirektør Søren Bork Hansen.
Samtidig er der et administrativt oprydningselement: Små beløb kan blive afskrevet, hvis omkostningerne ved at inddrive dem overstiger gevinsten.
Ifølge Ritzau sker afskrivning typisk for gæld “under et par tusinde” og efter mindst et år i inddrivelse.
164 mia. kr. viser to historier
At antallet af personer falder, mens restancen stadig tælles i trecifrede milliarder, peger på en klassisk fordeling: Mange skylder lidt, få skylder meget.
Derfor kan man godt få “mange gældfri” uden at den samlede gæld nødvendigvis falder tilsvarende hurtigt.
Det stemmer også med, at den samlede gæld til det offentlige ultimo 2024 lå på ca. 161 mia. kr., et fald på ca. 6 mia. kr. fra året før, ifølge Gældsstyrelsens status om inddrivelsen.
Det næste, der kan flytte tallene
I andet kvartal 2026 blev 110.000 borgere gældfri, mens 62.000 fik ny gæld i samme periode, oplyser Gældsstyrelsen via Ritzau.
Det understreger, at billedet kan vende hurtigt, hvis flere igen får bøder, restskat eller kommunale krav.
For husholdningerne er det en påmindelse om, at gæld til det offentlige ofte er dyr.
Inddrivelsesrenten reguleres halvårligt og beregnes ud fra Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg, oplyser Gældsstyrelsen.
Jo længere gælden ligger, jo mere vokser den i renter og gebyrer.
Den store test bliver, om faldet fortsætter, når effekten af oprydning i små beløb aftager, og udviklingen i privatøkonomien igen bliver presset af renter og priser.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
