Et fælles forslag vil hæve bagatelgrænsen for tab af erhvervsevne og kan reducere antallet af erstatninger. Det kan påvirke præmier, historiske sager og virksomhedernes HR-indsats.
Arbejdsmarkedets parter og forsikringsbranchen vil ændre grænsen for, hvornår en arbejdsskade udløser erstatning for tab af erhvervsevne.
Målet er, at færre sager skal give ret til erstatning, efter at ny retspraksis har udvidet adgangen markant.
Forslaget kan få direkte betydning for virksomhedernes omkostninger via arbejdsskadeforsikringer og AES-bidrag, men også for lønmodtagere med mindre, varige indtægtstab, som i dag kan have krav på kompensation.
Det oplyser Finans.
Fra 15 til 5 procent ændrede regnestykket
Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er udgangspunktet i arbejdsskadesystemet, at der ydes erstatning ved tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.
Men Højesteret slog 28. april 2026 fast, at en lønmodtager kan være berettiget til erstatning svarende til 15 procent, hvis der er en klar og varig indtægtsnedgang på 5 procent eller derover som følge af arbejdsskaden.
Det fremgår af Højesterets redegørelse og Ankestyrelsens efterfølgende principmeddelelse.
Konsekvensen er, at flere mindre indtægtsfald kan udløse erstatning, og at gamle afviste sager kan blive genoptaget.
Dansk Industri henviser til Beskæftigelsesministeriets skøn om, at en bred genoptagelse kan koste samlet 10 til 30 mia. kr.
Hvorfor parterne vil stramme igen
Det nye fælles forslag lægger ifølge kilderne op til at hæve den praktiske bagatelgrænse til 10 procent.
Det vil i praksis afskære en del sager i intervallet 5 til 9,9 procent, som ellers kan give ret til erstatning efter Højesterets linje.
For forsikringsselskaber og arbejdsgivere handler det om at begrænse en uforudset regning og stabilisere præmierne på arbejdsskadeforsikringer.
For lønmodtagersiden handler diskussionen om, hvorvidt små, men permanente tab reelt er “bagateller”, når de akkumuleres over et arbejdsliv.
Det erhvervslivet skal holde øje med
Hvis grænsen hæves ved lov, vil det typisk reducere antallet af erstatningssager fremadrettet, men efterlader spørgsmålet om perioden før en lovændring: Hvem betaler for genoptagelserne?
For virksomheder med mange historiske arbejdsskader kan det blive en balance mellem højere præmier her og nu og en politisk løsning, der eventuelt skærmer mod bagudrettede krav.
Samtidig kan ændrede incitamenter påvirke fastholdelse: Når mindre indtægtstab ikke udløser erstatning, bliver fleksjob, omskoling og intern omplacering endnu vigtigere greb i HR-arbejdet.
I praksis bør især brancher med mange fysiske skader følge signaler om, hvor hurtigt en lovændring kan træde i kraft, og om den vil få overgangsregler.
Det afgør, om regningen lander i kommende præmier eller som ekstraordinære krav.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
