Dansk Erhverv advarer om et bredt prischok, der kan ramme både privatforbrug og virksomhedernes omkostninger. Et presset elnet gør det sværere at skifte væk fra dyr fossil energi.
De stigende priser på energi kan sende en ekstraregning på omkring 15 mia. kr. til danske husholdninger og virksomheder hen over vinteren, vurderer Dansk Erhverv.
Regningen kommer på et tidspunkt, hvor mange stadig har stram økonomi, og hvor virksomhederne i forvejen kæmper med høje finansierings- og lønomkostninger.
Det er især kombinationen af dyrere gas og olie samt et elnet med kapacitetsproblemer, der gør chokket svært at undvige.
Det kan hurtigt slå igennem i forbruget og i nogle brancher også i investeringerne.
Det oplyser Berlingske.
Derfor rammer energipriserne bredt
Dansk Erhvervs beregning peger på, at et højere prisniveau på energi kan ende som en samlet ekstraregning på 15 mia. kr. i løbet af vintermånederne.
Når energi bliver dyrere, er det ikke kun varmeregningen, der stiger.
Transport, fødevarer og en lang række serviceydelser får typisk et energitillæg, fordi virksomhederne får højere inputpriser.
Samtidig er Danmark mindre isoleret fra europæiske prissvingninger, end mange tror.
Elprisen formes af et fælles nordisk og europæisk marked, og i perioder med knaphed smitter dyr gas hurtigt af på elpriserne.
Det var et centralt mønster under energikrisen i 2022, hvor gas ofte satte marginalprisen på el i Europa.
Elnettet gør regningen svær at undgå
Pointen i opråbet er, at selv aktører der gerne vil skifte væk fra gas og olie, kan blive bremset af elnettets begrænsninger.
Regeringen har selv peget på, at et overbelastet elnet betyder, at virksomheder kan få afslag på at tilslutte nye elforbrugere som ladestandere og elektrificeret transport.
Det betyder i praksis, at omstillingen til el kan blive forsinket netop i den periode, hvor energipriserne gør den økonomisk attraktiv.
Dermed øges risikoen for, at prisstødet bliver længerevarende og mere bredt fordelt.
Det markedet og forbrugerne skal holde øje med
Den vigtigste indikator de kommende uger er, om prispresset bider sig fast eller falder tilbage.
Hvis højere energipriser samtidig løfter inflationen, kan det holde renterne højere i længere tid og ramme både boligmarked og virksomhedernes investeringslyst.
For husholdninger handler det om, hvor meget der kan flyttes i budgettet: Energi er en nødvendig udgift, så højere regninger betyder typisk mindre plads til detailforbrug.
For virksomheder er spørgsmålet, hvor meget der kan sendes videre i priser uden at tabe volumen.
Det er ofte her, vækst-effekten viser sig først.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
