Sikkerhed rykker fra kriseplan til daglig drift, når truslen bliver mere fysisk og cyberangreb kan få destruktiv effekt.
Danske storvirksomheder skruer nu op for beredskabet, efter at myndighederne i de seneste år har advaret om en skærpet risiko for både sabotage og destruktive cyberangreb.
Det ændrer sikkerhed fra at være en compliance-øvelse til at blive en løbende ledelsesopgave, der påvirker alt fra adgangskontrol til leverandørstyring.
For virksomheder med kritisk infrastruktur eller Ukraine-relaterede leverancer er signalet klart: Driften skal kunne fortsætte, selv når truslen bliver mere fysisk.
Det oplyser Finans.
Truslen flytter ind i hverdagen
PET vurderede i maj 2024, at truslen fra fysisk sabotage fra Rusland mod både militære og civile mål i Danmark er skærpet, særligt mål med tilknytning til støtten til Ukraine, selv om PET ikke kender konkrete episoder i Danmark.
FE beskriver, at hybride virkemidler kan spænde fra påvirkning til sabotage og destruktive cyberangreb, og at truslen er forhøjet mod myndigheder og virksomheder, der indgår i støtten til Ukraines militære indsats.
Det gør den klassiske kriseplan utilstrækkelig, hvis den kun ligger i en mappe: Beredskab handler i stigende grad om træning, øvelser og klare procedurer for rapportering, når “hændelige uheld” i virkeligheden kan være bevidste.
Cyberdelen er blevet mere alvorlig
Center for Cybersikkerhed hævede i juni 2024 trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra lav til middel, fordi Rusland vurderes at være blevet mere risikovillig med hybride virkemidler i europæiske NATO-lande.
I praksis betyder det, at flere virksomheder må planlægge for, at et angreb ikke kun handler om datatyveri, men også om nedlukning af systemer og langvarig genopretning.
Her rammer nye krav samtidig.
Enheder omfattet af NIS2-loven skal registrere sig senest 1. oktober 2025, fremgår det af Virk.
For ledelser betyder det, at ansvar og beslutningsveje skal være defineret på forhånd, så sikkerhed ikke ender som et IT-projekt, men som en del af risikostyringen.
Det investorer og kunder bør holde øje med
Når flagskibe opruster, er det også et omkostnings- og prioriteringsspørgsmål: mere fysisk sikring, strengere adgang, flere kontroller af leverandører og højere beredskab i drift.
På den korte bane kan det presse overhead, men på den lange bane er alternativet dyrere, hvis produktion eller logistik rammes.
For omverdenen er det værd at følge, om virksomhederne begynder at kommunikere mere om robusthed: redundans i forsyningskæder, krav til underleverandører og evnen til at levere under forstyrrelser.
I et marked, hvor tillid er et konkurrenceparameter, kan beredskab blive lige så målbart som finansielle nøgletal.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
