Advarslen fra BlackRock sætter fokus på, hvordan netkapacitet og politiske benspænd kan bremse milliardinvesteringer. I Danmark peger prognoser på markant højere elforbrug fra datacentre frem mod 2030.
BlackRocks topchef Larry Fink advarer om, at et politisk stop for nye datacentre kan blive et direkte vækstchok.
I USA handler det om AI-bølgen og lokale protester, men diskussionen rammer også Danmark, hvor strøm, netkapacitet og arealer i stigende grad sætter rammerne for, hvor hurtigt nye investeringer kan realiseres.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om datacentre er ønskværdige, men hvad et de facto stop ville betyde for investeringer, elnet og den bredere økonomi.
Det oplyser Finans.
Datacentre driver elbehovet i prognoser
I dansk planlægning er datacentre blevet en selvstændig storpost.
Energistyrelsens forudsætninger til Energinets langsigtede analyser peger på, at datacentres elforbrug kan nå 17,1 TWh i 2030 og 29,0 TWh fra 2040 og frem, hvis den købte kapacitet udnyttes fuldt ud.
Kapaciteten i elnettet, der lægges til grund, er 1.950 MW i 2030 og 3.300 MW i 2040.
Det er netop her, et “stop” bider: Hvis nye projekter ikke kan få nettilslutning eller politisk opbakning, falder presset på elnettet på kort sigt, men samtidig udskydes en investeringsmotor.
Store anlæg er typisk faseopdelt og binder store beløb i entreprenørarbejde, elinfrastruktur og lokal forsyning, længe før der kommer driftsarbejdspladser.
Investeringer er store, men jobtallene små
Den danske debat går ofte på, om datacentre giver nok lokale arbejdspladser i forhold til strømforbrug.
DR beskrev allerede i 2018, hvordan Apple, Facebook og Google planlagde op mod seks danske datacentre, og at Apple alene investerede 6,3 mia. kr. i et datacenter ved Viborg.
Samme artikel pegede på, at Google ville investere 4,5 mia. kr. i Fredericia.
Her ligger en vigtig mekanik for dansk vækststatistik: Selve byggeriet tæller som investeringer, men en stor del af udstyret importeres, og den løbende drift er relativt personalefattig.
Derfor kan et stop godt slå hårdt på investeringskomponenten i BNP uden nødvendigvis at ændre beskæftigelsen dramatisk lokalt.
Det næste signal kommer fra elnettet
I praksis kan Danmark få et “stop”, før der vedtages et forbud.
Energinet og netvirksomhederne udbygger nettet, når der indgås tilslutningsaftaler, men processen tager år, og usikkerheden om tempoet er stor, fremgår det af Energistyrelsens notat.
Det centrale for investorer bliver derfor ikke kun kommunal velvilje, men om projekter kan dokumentere fleksibilitet i forbruget, egenproduktion eller aftaler, der reducerer belastningen i spidslast.
Politisk kan krav om transparens i el- og vandforbrug også blive en gamechanger: Jo bedre data, desto lettere bliver det at skelne mellem samfundsnyttige projekter og ren kapacitetsreservation.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
