AI-boomet presser elnet og vandressourcer, og lokale protester gør tilladelser til den nye flaskehals. Danmark viser, hvor hurtigt køen til elnettet kan blive politisk.
Indbyggerprotester og strammere regler bremser nu datacentre i store dele af Europa og Asien, selv om AI-boomet fortsætter.
For investorer og kommuner ændrer det risikobilledet: Projekter kan blive forsinket eller helt droppet, og adgang til elnettet bliver et politisk spørgsmål.
Tendensen er relevant i Danmark, hvor kapacitetsmangel i elnettet og lokal modstand allerede har gjort nye tilslutninger til en fordelingskamp.
Det oplyser CNBC.
Milliarder bindes i tilladelser og netkapacitet
Ifølge analyse fra STL Partners har offentlig modstand påvirket datacenterinvesteringer for 41,85 mia. dollar i Europa gennem forsinkelser og aflysninger.
Pointen for markedet er ikke kun de store beløb, men at en betydelig del af omkostningerne ligger før første spadestik: Projekter bruger mange penge på projektering, grundkøb, netaftaler og myndighedsbehandling.
Når en kommune eller en domstol stopper et projekt, kan tabet derfor komme, før der findes en alternativ lokation.
Samtidig handler konflikten typisk om tre knappe ressourcer, som lokalsamfund mærker direkte: strøm, vand og areal.
STL Partners’ gennemgang af 50 cases peger på landtab og vandforbrug som de hyppigste indsigelser (begge 22%), tæt fulgt af bekymringer om elnet og effekt (21%).
Danmark viser, hvor hurtigt spillereglerne kan ændres
Den danske dimension er, at kapacitetsmangel i elnettet er blevet et politisk tema.
I august vedtog Danmark en nødmodel, der giver staten mulighed for at prioritere, hvem der får adgang til elnettet, og som placerer meget store forbrugere som datacentre lavere i køen, afhængigt af hvor “netvenlige” de er.
Det fremgår af en gennemgang af loven i Energy Connects, som refererer til Bloomberg.
Det næste markedssignal bliver krav til grøn strøm
Reguleringen bevæger sig fra lokal nabomodstand til konkrete tekniske krav.
Spanien har eksempelvis lagt op til regler, der vil kræve, at nye datacentre på 1 MW eller mere dækker mindst 80% af elforbruget med ny vedvarende produktion målt time for time, ifølge Data Center Dynamics.
For investorer betyder det, at værdien af et datacenter i stigende grad afhænger af adgang til stabil strøm og af evnen til at dokumentere klima- og vandaftryk.
For kommuner og netselskaber bliver nøglen, om nye anlæg kan flytte forbruget i tid eller levere fleksibilitet, så de ikke fortrænger anden elektrificering.
I praksis kan AI-boomet derfor ende med at belønne de projekter, der ligner energiinfrastruktur lige så meget som it-infrastruktur.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
