Et irsk budgetudspil i EU kan gøre den danske regning markant større. Det kan presse råderummet i finansloven og skærpe prioriteringsdebatten på Christiansborg.
Danmarks årlige EU-bidrag kan blive markant dyrere i de kommende år.
Ifølge Finansministeriet vil et nyt irsk kompromisudspil til EU’s næste langtidsbudget øge den danske regning med 12,7 mia. kr. om året.
Stigningen er lavere end i EU-Kommissionens oprindelige oplæg, men i et dansk budgetperspektiv er niveauet stadig stort: EU-bidraget er en udgift, der skal findes varige penge til på finansloven, hvis den ender med at blive låst fast i en syvårig aftale.
Det oplyser Finans.
Derfor rammer EU-regningen finansloven
EU-budgettet vedtages som en flerårig ramme, og når niveauet først er aftalt, er der begrænset national fleksibilitet.
En ekstra udgift på 12,7 mia. kr. årligt svarer til, at man enten skal hæve skatter, skære i andre udgifter eller finde besparelser via reformer.
Samtidig kommer regningen på et tidspunkt, hvor EU-landene diskuterer flere fælles opgaver, blandt andet forsvar, konkurrenceevne og innovation.
Det er netop de områder, som en gruppe nordeuropæiske lande, herunder Danmark, ønsker at beskytte, mens der presses på for at skære i de klassiske store poster som landbrugsstøtte og regionalmidler, fremgår det af en Ritzau-opsummering.
Hvad tallene siger om Danmarks udgangspunkt
Debatten bliver skarp, fordi Danmark i forvejen er nettobidragyder.
EU’s repræsentation i Danmark oplyser, at Danmark i 2021 betalte 25,48 mia. kr. til EU-budgettet og modtog omkring 12 mia. kr. tilbage, samt at der på finansloven for 2026 er afsat 25 mia. kr. til EU-budgettet (Europa-Kommissionens repræsentation).
Lægger man 12,7 mia. kr. oven i et niveau omkring 25 mia. kr., er det i størrelsesordenen en ekstra halv EU-regning.
Og fordi udgifterne typisk følger BNI, kan selv små ændringer i procentsatsen flytte milliarder.
Det næste signal investorer og vælgere bør se efter
Det afgørende bliver, om forhandlingerne ender med en fast loftsprocent omkring 1 procent af EU-landenes BNI, som blandt andet Sverige argumenterer for, eller om niveauet nærmer sig Kommissionens højere ambitioner.
Ritzau refererer, at Kommissionen har peget på 1,26 procent, mens det irske udspil vil bringe niveauet til 1,16 procent.
For Danmark handler udfaldet ikke kun om EU-politik, men om prioriteringer i hjemlige velfærds- og skattedebatter: Jo mere EU-budgettet vokser, jo hårdere bliver kampen om råderummet på Christiansborg.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
