Ministerens plan om at udfase en lovpligtig byggeskadeforsikring møder hård kritik fra den eneste udbyder. Konflikten viser, hvor sårbar en ordning bliver, når regulering og forretningsmodel er tæt flettet sammen.
Indførelsen af obligatorisk byggeskadeforsikring har i årevis fungeret som et ekstra sikkerhedsnet for købere af nye boliger.
Nu vil børne-, ældre- og boligminister Jakob Mark udfase ordningen, og det udløser markant modstand fra den eneste udbyder på markedet, First Forsikring.
Sagen viser, hvor direkte regulering kan ramme en forretningsmodel, når markedet i praksis kun har én leverandør.
Det oplyser Finans.
En udfasning rammer købere direkte
First Forsikrings administrerende direktør Flemming Parris kalder lovforslaget meningsløst og advarer om, at der fjernes et sikkerhedsnet under op mod 12.000 boligejere om året, som i dag er omfattet af ordningen, ifølge Finans.
Pointen er ikke kun, at der kommer færre policer.
Det ændrer også risikofordelingen: Når forsikringen forsvinder, bliver tvister om byggefejl i højere grad et spørgsmål om entreprenørens økonomi, garantiordninger og købers egen mulighed for at føre sag.
For forbrugerne er den praktiske mekanik afgørende.
En byggeskadeforsikring er netop designet til at håndtere skjulte og alvorlige fejl, som kan være dyre at dokumentere og udbedre.
I et marked med stigende byggeomkostninger kan fraværet af en standardiseret forsikringsløsning gøre købsbeslutningen mere risikofyldt, især for førstegangskøbere.
Når én aktør bærer hele ordningen
At kritikken kommer fra First Forsikring understreger samtidig en strukturel svaghed: Når en lovpligtig ordning i praksis leveres af én aktør, bliver regulering også regulering af en enkelt virksomheds indtægtsstrøm.
Det gør politiske ændringer mere brutale end i markeder med konkurrence, hvor volumen kan flytte sig mellem selskaber.
Det skærper incitamentet til lobbyisme og høringssvar, men det kan også være et signal til andre nicheudbydere: Hvis rammevilkår kan ændres hurtigt, stiger den regulatoriske risiko, som investorer og långivere kræver betalt for.
Det, boligejere bør holde øje med
For boligejere og købere bliver det centrale nu tidsplanen for udfasningen og, hvad der skal træde i stedet.
Hvis ministeriet satser på mere ansvar hos bygherrer og entreprenører, bør man se efter, om der følger stærkere garantikrav, bedre kontrol eller enklere klagemuligheder med.
Samtidig er der et markedsmæssigt spørgsmål: Forsvinder pligten, kan private alternativer opstå, men de kan blive dyrere og mere selektive.
Konsekvensen kan blive et mere todelt boligmarked, hvor de mest risikofyldte projekter ender med mindst beskyttelse.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
