Interne beskeder viser, at Finanstilsynet fyldte i kulissen, mens staten endte med at betale 32,3 mia. kr. for kontrollen i CPH.
ATPs interne sms’er og et vedvarende pres fra Finanstilsynet kaster nyt lys over statens politisk følsomme milliardkøb af kontrollen i Københavns Lufthavne.
Ifølge Finans’ aktindsigt viser korrespondancen, at ATP løbende gjorde Finansministeriet opmærksom på, at tilsynet stadig fulgte sagen tæt, mens forhandlingerne kørte.
Handlen blev siden gennemført til en estimeret pris på 32,3 mia. kr., og staten endte med cirka 98,6 pct. af aktierne.
Det oplyser Finans og Finansministeriet.
Tilsynets rolle skærper risikobilledet
Når en stor, lovpligtig pensionsaktør som ATP sælger en kontrollerende ejerpost i kritisk infrastruktur til staten, er processen ikke kun politisk, men også regulatorisk.
Det centrale er ikke, at Finanstilsynet “blander sig” i en handel, men at tilsynet kan presse på for dokumentation af governance, værdiansættelse og beslutningsgrundlag, hvis der vurderes risiko for medlemmernes interesser.
SMS-sporet er interessant, fordi det antyder, at ministeriet under tidspres forhandlede parallelt med en igangværende tilsynsdialog.
Det øger risikoen for, at enkelte nøgleantagelser bliver håndteret som “skal på plads senere”, selv om netop robust proces er det, Rigsrevision, Folketing og offentlighed typisk efterspørger efterfølgende.
32,3 mia. kr. ændrer styringen af CPH
Den politiske aftale fra december 2024 lagde op til, at staten køber yderligere cirka 59,4 pct. af Københavns Lufthavne og dermed når mindst cirka 98 pct. ejerskab, samtidig med en langsigtet plan om at komme ned på 50,1 pct. igen via frasalg til langsigtede investorer.
Det fremgår af aftaleteksten fra Finansministeriet.
For markedet betyder det, at CPH’s strategi i en periode kan blive mere præget af samfundshensyn end af klassiske afkastkrav.
Samtidig står lufthavnen midt i store investeringer.
I årsrapporten for 2024 oplyser Københavns Lufthavne, at 29,9 mio. passagerer rejste gennem lufthavnen i 2024, 3,1 mio. flere end året før.
Det investorer og skatteydere bør holde øje med
Tre ting er afgørende fremadrettet: For det første, om staten kan gennemføre et frasalg, uden at prisen på “kontrol” i praksis ender som en skjult regning.
For det andet, om den nye bestyrelse og ejerstrategi kan fastholde kommerciel disciplin i et projektlandskab med terminaludvidelser og kapacitetskrav.
For det tredje, om Finanstilsynets læring bliver omsat til tydeligere standarder for, hvordan pensionskasser håndterer politisk følsomme infrastrukturinvesteringer.
Det er her, sms’erne bliver mere end kulisse: De bliver et signal om, hvor hårdt governance bliver målt, når milliardhandler krydser politik, pension og kritisk infrastruktur.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
