EU arbejder på at bane vej for en europæisk satellit-internetløsning, mens IRIS² ruller videre. Det kan åbne for danske underleverancer i forsvar og tele.
EU’s plan om at få en europæisk rival til Elon Musks Starlink hurtigere på banen rykker nu fra politisk ambition til industriel konstruktion.
Ifølge oplysninger til Bloomberg er EU-Kommissionen i dialog med Airbus, Thales og italienske Leonardo om at lette en mulig konkurrencegodkendelse, hvis selskaberne vælger at samle kræfterne.
Det sker på et tidspunkt, hvor EU allerede har sat en stor ramme for egen satellit-infrastruktur: IRIS²-programmet skal levere sikker, robust kommunikation til myndigheder og samtidig åbne for kommercielle tjenester.
Det oplyser Finans og EU-Kommissionen.
Derfor vil EU have et alternativ
Pointen er ikke kun hurtigere internet.
Starlink har vist, at lavt-flyvende satellitter kan levere forbindelse, hvor mobilmaster og fiber er sårbare, og det har gjort satellitnet til et sikkerhedspolitisk aktiv.
EU’s eget modstykke er IRIS², som ifølge EU-Kommissionen skal bestå af over 290 satellitter og levere ”governmental services by 2030” via en 12-årig koncessionsmodel.
I en pressemeddelelse fra SpaceRISE-konsortiet beskrives finansieringen som 6,5 mia. euro i offentlige midler og over 4 mia. euro privat kapital, i alt godt 10 mia. euro.
EU’s spor med Airbus, Thales og Leonardo kan ses som et forsøg på at sikre europæisk kapacitet i hele værdikæden: fra satellitter og jordsegment til kryptering og drift.
Hvad det kan betyde for Danmark
For danske aktører ligger muligheden især i underleverancer og integration.
Når EU eksplicit fremhæver, at SpaceRISE skal stimulere konkurrence i leverandørkæden og give plads til SMV’er, er det et signal om, at hardware, software og sikkerhed kan købes bredt i Europa.
Her har Danmark kompetencer inden for småsatellitter, radiosystemer og forsvarselektronik.
GomSpace positionerer sig eksempelvis på løsninger til små satellitter, mens Terma traditionelt leverer radar- og rumsystemer til forsvarsmarkedet.
Værdien ligger typisk i nichekomponenter, test, kryptering og drift snarere end i selve “megakonstellationen”.
Det næste investorer skal holde øje med
Tre ting bliver afgørende.
For det første: om Airbus, Thales og Leonardo reelt etablerer et fælles selskab, og på hvilke vilkår EU kan godkende det uden at udhule konkurrencen.
For det andet: tempo.
IRIS² er planlagt til service omkring 2030, og tidsplanen er lang i et marked, hvor Starlink allerede er operativ.
Endelig: ordreflow til industrien.
Når kontrakter på jordsegment, terminaler og sikkerhedssoftware udmøntes, er det her danske underleverandører kan få deres første konkrete beviser i regnskaberne.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
