Regeringen lægger op til en tredobling, indfaset over tre år. Det kan gøre den lave aktieskat relevant for langt flere private porteføljer.
Regeringen vil hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen markant, så flere danskere kan investere en større del af opsparingen til den lave skattesats på ordningen.
Ifølge meldingerne er målet et loft på 500.000 kr., indfaset over tre år, mens loftet i dag er 174.200 kr. i 2026.
For private investorer kan ændringen flytte grænsen for, hvornår det giver mening at samle investeringer på kontoen, og for markedet kan det give et lille, men bredt, kapital-løft.
Det oplyser Børsen og Dansk Erhverv.
Derfor betyder loftet mere end skatten
Aktiesparekontoen beskattes med 17 pct. efter lagerprincippet, mens aktieindkomst af frie midler beskattes med 27 pct. op til 79.400 kr. (2026) og 42 pct. derover, ifølge Dansk Erhverv.
Den forskel er den åbenlyse gulerod.
Men loftet er den praktiske bremse: Når kontoen når loftet, kan du ikke indskyde mere, selv om du har likviditet og en investeringsplan.
Regeringen vil samtidig ændre opgørelsen, så loftet baseres på samlet indskud frem for kontoens løbende værdi.
Det kan gøre ordningen mere forudsigelig, fordi en kursstigning ikke i sig selv “lukker” kontoen for nye indskud.
Omvendt kan en indskudsbaseret model betyde, at flere kan fylde op tidligt i et forløb og lade afkastet vokse over loftet.
Tegn på at højere loft virker
Banksektoren peger på en klar sammenhæng mellem løft i loftet og flere konti.
Finans Danmark opgør, at 772.010 danskere havde en aktiesparekonto ved udgangen af første halvår 2026, op fra 658.000 ved udgangen af 2025.
Fremgangen på 114.386 konti er den største halvårlige stigning siden ordningen blev indført i 2019, ifølge organisationen.
For aktiekulturen er pointen ikke kun flere konti, men også større, stabile porteføljer.
Et loft på 500.000 kr. gør det lettere at holde en bred ETF- eller aktieportefølje samlet på ordningen, i stedet for at splitte investeringer op på flere depoter med forskellig skat.
Det investorer skal holde øje med
Tidsplanen er afgørende.
Dansk Erhverv skriver, at lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2027, og at forhøjelsen indfases over tre år.
Indtil da gælder det nuværende loft.
Dernæst kan en forenkling af beskatningen ændre regnestykket.
Lagerbeskatning giver skat hvert år, også når gevinsterne ikke er realiseret.
Hvis regeringen ender med en model, hvor skatten i højere grad knytter sig til nettoudtræk, kan kontoen blive mere likviditetsvenlig.
Det vil især betyde noget for investorer, der ellers tvinges til at sælge for at betale skatten.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
