Virksomhedsberedskabet er vokset fra 63 til 223 på under et år. Udviklingen gør sikkerhed til en ledelses- og investeringspost, ikke et sideprojekt.
Danske virksomheder opruster i hastigt tempo deres kriseberedskab.
Det sker både som svar på et mere uforudsigeligt trusselsbillede og fordi nye EU-krav gør robust drift til et ledelsesansvar.
Et konkret tegn er, at Virksomhedsberedskabet på under et år er vokset fra 63 til 223 virksomheder og organisationer.
Ifølge netværket repræsenterer medlemmerne samlet omkring 350.000 ansatte i det private erhvervsliv.
Det oplyser Finans.
Derfor bliver beredskab en budgetpost
Virksomhedsberedskabet er en forening, der koordinerer private virksomheders ressourcer, så de kan aktiveres, når myndighederne har brug for hjælp i en national krise.
Initiativet drives af Falck i samarbejde med blandt andre Dansk Industri, Dansk Erhverv og Industriens Fond, fremgår det af projektbeskrivelsen hos Industriens Fond.
Udviklingen passer ind i et bredere skifte: Kontinuitet, forsyningssikkerhed og cyberberedskab er rykket fra it-afdelingen til direktion og bestyrelse.
NIS 2-loven forventes at træde i kraft 1. juli 2025, og omfattede virksomheder skal selv vurdere, om de er omfattet, og registrere sig senest 1. oktober 2025, oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Truslerne er bredere end cyber
Når virksomheder investerer i beredskab, handler det ikke kun om ransomware.
EU’s direktiv om kritiske enheders robusthed (CER) trådte i kraft i 2023 og skal være nationalt gennemført senest 17. oktober 2024, skriver Europa-Kommissionen.
Direktivet retter sig mod alt fra naturhændelser til sabotage og presser især sektorer som energi, transport, vand og finans til at dokumentere, at de kan modstå og komme tilbage.
Samtidig peger danske myndigheder på et mere alvorligt cyberbillede.
Center for Cybersikkerhed beskriver cybertruslen som et grundvilkår og vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb blev hævet fra lav til middel i juni 2024, fremgår det af omtalen på cert.dk.
Det ledelsen skal holde øje med nu
For ledelser er den nye disciplin at skelne mellem “compliance-beredskab” og reelt driftssikkert beredskab.
Netværk og øvelser hjælper, men værdien opstår først, når beredskabet er oversat til kritiske processer: Hvad er absolut nødvendigt for at levere, fakturere og kommunikere i 72 timer, en uge og en måned?
Det næste signal bliver, om væksten i Virksomhedsberedskabet omsættes til fælles standarder, data om kapaciteter og faste aktiveringsaftaler.
Hvis det lykkes, kan beredskab blive en konkurrenceparameter snarere end en forsikringsudgift.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
