Efter AI-ræset kigger flere investorer mod “hård” teknologi med patenter og produktion. Det kan ændre, hvilke danske startups der kan rejse kapital i de næste år.
Ventureinvestorerne jagter lige nu den næste store AI-vinder, men flere fonde flytter blikket mod deeptech: selskaber, der bygger fysisk teknologi med patenter, produktionskapacitet og lange udviklingsforløb.
Skiftet handler ikke kun om hype, men om at skabe mere robuste fordele, der er sværere at kopiere end software.
Det oplyser Kapwatch.
Derfor er deeptech attraktivt nu
I AI-kapløbet kan en ny model eller et nyt produkt ofte replikeres hurtigt, mens deeptech typisk er bundet til laboratorier, hardware, godkendelser og leverandørkæder.
Det giver en anden type “voldgrav”: IP, materialer, procesviden og adgang til produktionsskala.
For investorer kan det betyde færre direkte konkurrenter, men også større kapitalbehov og længere tid til exit.
Tendensen passer ind i den europæiske udvikling, hvor deeptech ikke længere er en niche.
Dealroom beskriver, hvordan Europas dybeste tech-lag i stigende grad handler om bl.a. halvledere, fotonik, kvante og avancerede materialer, drevet af både industriel arv og geopolitik om teknologisk suverænitet.
Hvad det kan betyde i Danmark
Hvis kapitalen bevæger sig fra ren software til “hård” teknologi, ændrer det, hvilke kompetencer og økosystemer der bliver flaskehalse.
Deeptech kræver ofte tættere kobling til universiteter, testfaciliteter og industrielle partnere.
Det kan favorisere danske styrkepositioner i medicoteknik, energi, robotter og komponenter, hvor der allerede findes produktionsmiljøer og reguleringskompetence.
Men regnestykket for fonde bliver også anderledes.
Længere udviklingshorisonter betyder, at fonde enten skal være større, have mulighed for opfølgende runder, eller arbejde tættere med offentlige instrumenter og strategiske corporate-investorer.
I praksis kan det flytte magt fra generalistfonde til specialister, der kan vurdere teknologi- og produktionsrisiko.
Det næste signal investorerne kigger efter
To ting bliver afgørende at holde øje med: For det første, om danske fonde faktisk rejser større puljer målrettet deeptech, så selskaber ikke tvinges ud i udenlandsk kapital for tidligt.
For det andet, om flere industrielle spillere går ind som medejere, kunder eller produktionspartnere, hvilket kan afkorte vejen fra prototype til omsætning.
En tredje indikator er tempoet i pilotprojekter: Hvor hurtigt bliver en teknologi kvalificeret hos en “første kunde”, og hvor stor en del af værdiskabelsen bliver i Danmark.
Det er her, afkastet ofte vindes eller tabes.
For investorer kan deeptech være et svar på, at AI-selskaber hurtigt bliver vurderet på vækstfortællinger.
For Danmark kan det blive en ny kapitalbølge, men kun hvis der bygges en pipeline fra forskning til fabriksmodne produkter.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
