Svenskerne løb med både Nordsøen Midt og Hesselø, efter at Danmark ændrede udbudsreglerne. Det peger på, hvilke aktører der kan finansiere næste bølge af havvind.
Vattenfall har vundet begge de første danske havvindprojekter, der bliver tildelt under den nye udbudsmodel.
Ifølge Energistyrelsen skal parkerne i Nordsøen Midt og ved Hesselø stå klar senest i 2032 og levere mindst 1,8 GW, svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner husstande.
Det giver svenskerne en sjælden dobbelt sejr i et marked, hvor kapital, leverandørkæder og politisk risiko i stigende grad afgør, hvem der kan bygge havvind til tiden og til en pris, industrien kan leve med.
Det oplyser Børsen.
CfD’en flytter risikoen tilbage til staten
Efter et havvindudbud uden bud i 2024 ændrede Danmark designet.
I stedet for et kapløb om at betale mest til staten uden indtægtssikring, får vinderne nu en tosidet Contract for Difference i 20 år, hvor der afregnes mod en fast pris.
I den konkrete auktion bød Vattenfall 504 kr. pr. MWh på Nordsøen Midt og 542 kr. pr. MWh på Hesselø, oplyser Energistyrelsen.
Mekanismen reducerer finansieringsrisikoen og gør det lettere at låse turbineordre og projektfinansiering, især i et marked med højere renter og mere volatile elpriser.
VindEurope peger på, at netop det forudgående 2024-udbud fejlede på “uncapped negative bidding” og manglende støtte, mens CfD’er typisk sænker kapitalomkostningen, fordi cashflowet bliver mere forudsigeligt, skriver WindEurope.
Hvorfor Vattenfall kunne rydde bordet
Sejren handler ikke kun om pris.
Vattenfall har allerede omkring 1,5 GW havvind i drift i Danmark og producerer cirka 6,5 TWh årligt fra fem parker, ifølge selskabets egen opgørelse.
Det giver erfaring med myndighedsprocesser, nettilslutning og driftsdata, som kan omsættes til lavere risikopræmier i buddet.
Samtidig stiller udbuddene krav om store projekter: Hesselø er minimum 800 MW og Nordsøen Midt minimum 1.000 MW, oplyser Vattenfall i en pressemeddelelse.
Den skala favoriserer aktører med stærke balance- og indkøbsmuskler, fordi marginerne i dag ofte bliver spist af dyrere stål, logistik og turbineleverancer.
Det næste signal bliver forsyningskæden
Den store test er nu eksekvering.
Danmark har stadig et tredje udbud, Nordsøen Syd, hvor budfristen først er i oktober 2028, oplyser Energistyrelsen.
Det efterlader et hul i pipeline, som WindEurope advarer kan ramme den lokale forsyningskæde.
For investorer og industrikunder er nøglespørgsmålet, om CfD-priserne ender som et gulv under elprisen eller som en dyr forsikring, hvis markedspriserne falder.
Og for Danmark bliver målepunktet, om de nye rammer kan levere rettidige projekter uden at gentage 2024-floppet, når næste runde skal sælges.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
