USTR foreslår ekstra told på op til 12,5% for lande, der ikke effektivt forbyder import af varer lavet med tvangsarbejde.
Det kan presse globale forsyningskæder og genantænde usikkerheden for eksportører.
USA’s handelsmyndigheder vil indføre nye, målrettede straftoldsatser på import fra 60 økonomier, fordi landene ifølge Washington ikke i praksis stopper varer fremstillet med tvangsarbejde.
Forslaget spænder fra 10% til 12,5% ekstra told og kan omfatte store handelspartnere som EU, Japan og Kina.
Timingen er følsom: efter juridiske tilbageslag til tidligere brede tariffer søger administrationen nye hjemler til at fastholde pres i kommende handelsforhandlinger.
Det oplyser CNBC.
Section 301: Tvangsarbejde som handelsvåben
Sagen er rejst under Section 301 i den amerikanske handelslovgivning, som giver præsidenten mulighed for at svare igen på udenlandske praksisser, der vurderes at skade amerikansk handel.
USTR’s konklusion er, at de 60 økonomier enten ikke har indført et effektivt forbud mod tvangsarbejderelateret import eller ikke håndhæver det, hvilket skaber konkurrenceforvridning for amerikanske arbejdere.
Differencen i satserne er central: 10% for økonomier med et helt eller delvist forbud og 12,5% for resten.
Konstruktionen lægger op til, at told bliver et incitament til at ændre lovgivning og kontrolsystemer – men den kan også udvikle sig til en ny, bred handelsskærpelse, fordi “tvangsarbejde” i praksis kan være svært at dokumentere og afgrænse i komplekse underleverandørkæder.
Tekstilmekanisme og undtagelser kan styre skaden
Forslaget indeholder desuden en særskilt tekstilmekanisme, der kan give visse mængder tøj- og tekstilimport lavere satser.
Det kan mindske prischok i en sektor, hvor USA er stærkt afhængig af import, og hvor prisfølsomheden er høj.
Samtidig ventes virkningen dæmpet af betydelige undtagelser for blandt andet elektronik og AI-relaterede produkter.
Det peger på en velkendt amerikansk balance: hårdere linje på udvalgte områder, men med fripas til strategiske teknologier, hvor amerikanske virksomheder og forbrugere ellers ville få en hurtig omkostningsstigning.
Markedsrisiko: Forsyningskæder, forhandlinger og Kina
Høringssvar skal indsendes senest 6. juli, og der afholdes offentlig høring 7. juli.
Hvis satserne realiseres, kan de flytte efterspørgsel mellem leverandørlande og accelerere omdirigering af produktion – ikke nødvendigvis hjem til USA, men til jurisdiktioner, der kan dokumentere compliance hurtigere.
Parallelt indhenter USA input til en ny U.S.-China Board of Trade, der kan reducere toldsatser i begge retninger.
Kina kan ifølge vurderinger afstå fra øjeblikkelig gengældelse, men handlerummet er begrænset, hvis nye amerikanske importtariffer rulles ud bredt.
For investorer og eksportører øger det igen risikoen for uforudsigelige handelsbarrierer – og for en ny runde pris- og marginpres i globale værdikæder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
