Med priser op 3,4% og lønninger op 3,1% mister amerikanerne købekraft – og energichokket ændrer allerede, hvor de handler.
Amerikanske husholdninger oplever igen, at lønsedlen rækker kortere, fordi inflationen stiger hurtigere end lønningerne.
De seneste tal viser, at den reale lønvækst er negativ, og udviklingen markerer et tydeligt brud med perioden, hvor lønninger gradvist indhentede prisstigningerne.
Samtidig træder energipriserne frem som den centrale drivkraft bag vendingen – med konsekvenser for alt fra forbrugeradfærd til selskabernes indtjening og den bredere økonomiske vækst.
Det oplyser CNBC.
Løngab vender tilbage – og købekraften falder
Forbrugerpriserne steg 3,4% i august sammenlignet med året før, mens den gennemsnitlige timeløn kun steg 3,1%.
Justeret for inflation faldt real timeløn 0,1% fra juli og var 0,3% lavere end for et år siden.
Det er et klassisk faresignal for privatøkonomien: Når prisniveauet accelererer, mens lønpresset aftager, bliver det sværere for husholdningerne at fastholde forbruget uden at tære på opsparing eller øge gælden.
Cheføkonom Heather Long fra Navy Federal Credit Union peger på, at april blev et vendepunkt efter en længere fase, hvor lønninger typisk voksede hurtigere end inflationen.
Hun opsummerer situationen sådan i et interview: “Grundlæggende udhuler inflationen lønstigningerne”.
Energi driver prischok – og gør udsigterne mere sejlivede
Energi fremstår som den mest akutte kilde til nyt prispres.
Benzinpriserne steg 3,9% alene i august og stod for mere end en tredjedel af stigningen i forbrugerprisindekset.
Diesel nåede samtidig 6 dollar pr. gallon, hjulpet af forstyrrelser i brændstofforsyningen knyttet til krigene i Iran og Ukraine.
Det gør inflationen sværere at få ned, fordi energi slår bredt igennem i økonomien: transport, logistik og en lang række varer og tjenester får indirekte højere omkostninger.
Long forventer derfor, at det kan tage lang tid, før inflation og lønvækst igen nærmer sig hinanden.
Detailhandlen mærker skiftet: Flere går efter lagerklubber og discount
Når købekraften presses, ændrer forbrugerne hurtigt vaner.
Data viser, at højindkomstgrupper i stigende grad køber dagligvarer hos Costco, mens Walmart Supercenter er foretrukken blandt middel- og lavindkomsthusholdninger.
Interne kortdata hos Navy Federal – der dækker omkring 15 millioner medlemmer – peger på samme tendens mod lagerklubber og discount.
Makroøkonomisk er signalet vigtigt: Privatforbrug udgør omtrent to tredjedele af USA’s økonomiske aktivitet.
En bred bevægelse mod billigere indkøb kan dæmpe omsætningsvæksten i premium-segmenter og øge priskonkurrencen i hele detailsektoren, netop som mange selskaber i forvejen kæmper med marginer og lagerstyring.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
