Udmeldingen kolliderer med Grønlands stop for ny olieefterforskning og trækker råstoffer ind i rigsfællesskabets suverænitets- og investeringspolitik.
Trump vil sætte gang i en “omfattende” udforskning efter olie, gas og mineraler i Grønland, skriver han på Truth Social.
Udmeldingen kommer, mens Grønland siden 2021 har sat en politisk stopper for ny olieefterforskning, og mens USA og EU jagter kritiske råstoffer til forsvar og grøn teknologi.
Det oplyser Finans.
Grønland har selv bremset olie
Den centrale friktion er, at Grønlands naalakkersuisut i juni 2021 besluttede at suspendere oliestrategien og “standse fremtidig efterforskning efter olie i Grønland” af klima- og miljøhensyn.
Det fremgår af naalakkersuisuts meddelelse.
Trump siger intet om, hvem der konkret skal lede, betale eller have licens til efterforskningen.
Uden grønlandsk politisk opbakning vil et “kickstart” fra Washington i praksis skulle ske via finansiering af geologi og data, eller via diplomati, der gør det attraktivt for Nuuk at genåbne for kulbrinter.
Det gør råstoffer til suverænitetspolitik: Danmark har ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens Grønland styrer råstofområdet.
Når USA blander energi, mineraler og sikkerhed sammen, bliver det sværere for rigsfællesskabet at holde sporene adskilt.
Tallene er store, men usikre
Potentialet er det, Trump læner sig ind i.
En AP-gengivelse hos PBS citerer U.S. Geological Survey for et skøn på 17,5 mia. uopdagede tønder olie og 148 billioner kubikfod gas ud for Grønland.
Det er netop skøn, ikke beviste reserver.
USGS’ nyeste vurdering for provinsen West Greenland–East Canada ligger lavere på olien, med et “mean” på 7,8 mia. tønder og 91,9 billioner kubikfod gas, ifølge USGS.
Forskellen illustrerer, hvor modelafhængige estimaterne er, og hvorfor kommercielle gennembrud ikke følger af et tal alene.
Det markedet vil kigge på nu
For investorer er signalet mindre “oliefund i morgen” og mere, om Grønland bevæger sig mod en bredere åbning for amerikansk kapital i undergrunden.
Yale Environment 360 peger samtidig på, at udvinding i Arktis kan koste fem til ti gange mere end i mere tempererede områder, blandt andet på grund af logistik og infrastruktur.
Det øger sandsynligheden for, at mineraler, ikke olie, bliver den realistiske handel: efterforskning finansieret af USA kan give Grønland bedre kort over kritiske råstoffer uden at genåbne for kulbrinter.
Det næste nøglesignal er derfor ikke Trumps opslag, men om Naalakkersuisut ændrer kurs, eller om USA kanaliserer indsatsen over i data, havne og energiinfrastruktur, der kan gøre projekter bankable.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
