Ny måling peger på et tillidsknæk i boligskattesystemet. Det kan give dyrere bolighandler og mere forsigtighed hos bankerne.
Ejendomsvurderingerne skulle være fundamentet under det nye boligskattesystem, men en ny måling peger på et tillidsproblem: Omtrent to ud af tre danskere har lille eller meget lille tillid til, at vurderingerne er korrekte.
Mistilliden kommer oven på et langt forløb med forsinkelser, skiftende modeller og konkrete fejl i udsendte vurderinger.
For boligejere handler det om skattebetaling her og nu, men også om muligheden for at bruge vurderingen som pejlemærke ved køb, salg og finansiering.
Det oplyser Børsen.
Tillid er en del af prissætningen
En offentlig vurdering er ikke bare et tal til Skat.
I praksis bliver den brugt som reference i dialogen mellem køber, sælger og bank, især når markedet er uroligt.
DR beskriver, hvordan de endelige 2022-vurderinger også indgår i rådgivning og kreditvurdering, selv om de ikke er en markedspris i sig selv.
Det gør et tillidsbrud dyrt: Når parterne ikke stoler på tallet, stiger behovet for alternative vurderinger, mere dokumentation og større sikkerhedsmargener.
For banker kan det betyde, at de i perioder lægger mindre vægt på den offentlige vurdering og mere på egne modeller eller vurderingsrapporter.
Det kan i sig selv øge friktionen i bolighandler, fordi processen bliver længere og dyrere.
Fejl i 2022-vurderingerne trækker spor
Den aktuelle skepsis bliver ikke mindre af, at der har været fejl i udsendte vurderinger.
DR har afdækket, at lidt over 96.000 endelige 2022-vurderinger af ejerlejligheder er berørt af en model-fejl, og at omkring 20.000 af dem ifølge Vurderingsstyrelsen afviger mere end 20 pct. fra det, modellen burde have leveret.
Det fremgår af DR’s gennemgang og styrelsens egne oplysninger.
Når fejl først konstateres efter høring og klagefrister, rammer det direkte ind i oplevelsen af retssikkerhed.
Det er den slags processuelle problemer, der typisk tager længst tid at genopbygge tilliden efter.
Det næste, boligejere bør holde øje med
Tre signaler er afgørende de kommende måneder: For det første tempoet i rettelser og genvurderinger, især for ejerlejligheder.
For det andet, om kommunikationen bliver mere konkret om, hvad der udløser en genberegning, og hvad der ikke gør.
For det tredje bliver klagesystemet en stresstest.
Jo mere ensartet og gennemsigtigt det opleves, desto mindre bliver risikoen for, at boligskatten ender som et varigt politisk stridspunkt.
For boligejere er den praktiske konsekvens klar: Brug den offentlige vurdering som input, men vær forberedt på at dokumentere markedspriser og få en uvildig vurdering, hvis tallene afviger markant.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
