Reklamer med “betalt af den amerikanske regering” har allerede kostet over 1,28 mio. dollars og vækker mistanke om ulovlig politisk propaganda kort før valget.
USA’s regering finansierer tv-annoncer med et tydeligt pro-Trump-budskab, der i disse uger udvider sin rækkevidde på nationale netværk – samtidig med at midtvejsvalget nærmer sig.
Ifølge målinger er Demokraterne foran i nationale meningsmålinger med lidt over fem uger til valgdagen, og derfor bliver timingen politisk sprængfarlig.
Reklamerne bliver nu mødt af kritik fra både demokrater og republikanere, som rejser spørgsmål om, hvorvidt skatteydermidler må bruges til budskaber, der ligner kampagnekommunikation.
Samtidig er finansieringskilden ikke identificeret, selv om reklamerne bærer en tydelig ansvarsfraskrivelse.
Det oplyser CNBC.
Reklamer på de dyreste sendeflader – men hvem betaler?
Annonceovervågning fra AdImpact viser, at én reklame med Trump-billeder og slogans om blandt andet “de største skattelettelser i historien” allerede har kostet næsten 920.000 dollars at sende.
Den er blevet placeret i sendeflader med høj troværdighed og bred rækkevidde – blandt andet under CBS’ “Face the Nation” og college football – hvor prisen typisk afspejler, at annoncøren køber sig ind i den nationale samtale.
En anden reklame, der bruger retorik fra Trumps digitale kampagne i 2024, har ifølge AdImpact kostet skatteyderne over 362.000 dollars og er blevet vist under NFL-kampe og “Fox News Sunday”.
Det bringer den samlede udgift i det omtalte omfang op over 1,28 mio. dollars, mens spørgsmålet om den konkrete bevillingskilde fortsat står åbent.
Juridisk gråzone: “public service” eller politisk propaganda?
Det Hvide Hus forsvarer reklamerne som public service-annoncer, men kritikken fokuserer på en klassisk amerikansk skillelinje: Staten må oplyse borgerne, men må ikke bruge bevilligede midler til “publicity or propaganda” i USA uden kongressens bemyndigelse.
Netop den formulering indgår typisk i finanslovs- og bevillingslovgivning og danner grundlag for tilsyn og klager.
At budskaberne samtidig spejler republikanernes centrale valgtemaer – herunder angreb på demokrater som “kommunister” – øger risikoen for, at reklamerne opfattes som indirekte valgstøtte.
Bred politisk modstand – og en potentiel regning for regeringen
Modstanden er usædvanligt bred.
Demokratiske bevillingspolitikere angriber brugen af skattekroner, mens republikanske senator John Kennedy også tager afstand og siger i et tv-interview, at offentlige embedsmænd ikke bør “bruge offentlige penge på private reklamer for sig selv”.
Konsekvensen kan blive både politisk og administrativ: Skærpet kongreskontrol med ministeriers kommunikationsbudgetter, juridiske vurderinger af bevillingsregler – og en kommunikationsstrategi, der i valgkampens sidste uger risikerer at blive en selvstændig skandalesag.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
