Nattens massive bombardement med 600 droner og 90 missiler ramte også vandforsyning og civil infrastruktur – og sætter pres på USA og Europa for at levere flere luftforsvarskapaciteter.
Rusland gennemførte natten til søndag et af de mest omfattende angreb på Kyiv og omegn siden krigens begyndelse med hundredvis af droner og missiler.
Ukrainske myndigheder oplyser, at mindst fire mennesker blev dræbt og mere end 80 såret, mens boligblokke og skoler blev beskadiget.
Særligt opsigtsvækkende var brugen af den hypersoniske Oreshnik-missiltype nær hovedstaden – blot tredje gang, våbnet er anvendt i krigen.
Angrebet ramte ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj også Bila Tserkva, en by omkring 64 km fra Kyiv.
Det oplyser CNBC.
Hypersonisk signal – og et pres på luftforsvaret
Oreshnik beskrives som et missil med rækkevidde på flere tusinde kilometer og mulighed for at bære nukleart sprænghoved.
Den militærstrategiske pointe er ikke alene ødelæggelserne, men signalet om kapacitet: Hypersoniske missiler flyver med ekstrem hastighed og udfordrer eksisterende luftforsvar, fordi varslingstid og afskæringsmuligheder bliver markant mindre.
Det skærper behovet for tæt integration af radar, kommandokæder og interceptor-missiler – og gør luftforsvar til en endnu mere knap ressource i Europa.
Ukraines luftvåben oplyser, at Rusland i alt affyrede 90 missiler og sendte 600 droner.
Når angrebene kombinerer mange billige droner med avancerede missiler, presses forsvaret økonomisk: Et stort antal mål kan tvinge forsvarerne til at bruge dyre interceptorer eller acceptere gennembrud.
Civil infrastruktur som økonomisk mål
Zelenskyj siger, at vandforsyningsfaciliteter blev målrettet forud for sommerens højere forbrug.
Det peger på en klassisk slitage-strategi: at gøre hverdagsøkonomien dyrere og mere ustabil ved at ramme forsyning, reparationsevne og kommunale budgetter.
Samtidig øger skader på bygninger, butikker og lagerfaciliteter de direkte genopbygningsomkostninger og risikoen for yderligere flaskehalse.
Kyivs borgmester Vitalij Klitschko kaldte natten “forfærdelig” og beskrev redningsarbejde, brandbekæmpelse og rydning af murbrokker.
USA og Europa i beslutningszonen
Zelenskyj efterlyser konsekvenser og “beslutninger” fra USA, Europa og andre.
For de vestlige lande rejser angrebet igen spørgsmålet om tempo og volumen i leverancer af luftforsvar og ammunition – og om man kan opretholde forsyningskæderne, mens efterspørgslen stiger i takt med, at Rusland intensiverer angreb med både droner og avancerede missiltyper.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
